Artikler

Polio - hvad er det?
Polio (børnelammelser) skyldes infektion med et meget smitsomt virus. Smitten sker kun mellem mennesker og primært via indtagelse af føde- og/eller drikkevarer, der er blevet forurenet med afføring fra en poliosmittet person. Efter smitte kan sygdomsforløbet være meget forskelligt. Lige fra ingen symptomer til alvorlige lammelser. Heldigvis har poliovaccinen mindsket antallet af poliotilfælde drastisk.

Læs hele artiklen

Tuberkulose - hvad er det?
Tuberkulose er en infektionssygdom med tuberkulosebakterien, Mycobacterium tuberculosis. Sygdommen er blandt en af de infektionssygdomme i verden, som forårsager flest dødsfald på verdensplan. Dog er sygdommen ikke særlig udbredt i Danmark. Smitten sker via dråber fra for eksempel nys og hoste. Der findes en vaccine mod tuberkulose.

Læs hele artiklen

Japansk hjernebetændelse - hvad er det?
Japansk hjernebetændelse er en betændelsestilstand i hjernen forårsaget af et virus. Smitten sker ved, at en myg stikker et sygt dyr, der derved selv bliver smittet. Herefter stikker myggen et menneske, som får sygdommen. Mange oplever ingen symptomer efter smitte, men alvorlige symptomer som hjernebetændelse kan forekomme. Vaccination beskytter bedst mod smitte.

Læs hele artiklen

Vaccination mod hepatitis B
Hepatitis B er et virus, der kan give betændelse i leveren ved smitte. Sygdommen kan resultere i alvorlige konsekvenser som leversvigt og leverkræft. Heldigvis kan man beskytte sig imod smitten ved vaccination. Vaccinen skal gives over tre gange, hvorefter man er beskyttet livslangt.

Læs hele artiklen

Vaccination mod hepatitis A
Hepatitis A-virus er et smitsomt virus, der kan give leverbetændelse. Smitten sker hovedsageligt fra menneske til menneske gennem forurenede føde- eller drikkevarer. Der findes ingen specifik behandling af hepatitis A, men sygdommen kan effektivt forebygges med en vaccination mod hepatitis A. To hepatitis A-vacciner med 6 måneders mellemrum giver 100% beskyttelse i mindst 30 år.

Læs hele artiklen

Er hepatitis A farligt?
Generelt har sygdommen hepatitis A et fredeligt forløb, som ender med fuldstændig helbredelse inden for en måned. Dog kan der i meget sjældne tilfælde ske leversvigt, hvilket kan være livsfarligt. For at beskytte sig imod sygdommen anbefales vaccination, hvilket også har vist sig at have positiv effekt som behandling, før sygdommens symptomer viser sig.

Læs hele artiklen

Hvordan smitter hepatitis A?
Hepatitis A er et meget modstandsdygtigt virus, som f.eks. både kan overleve ved høje og lave temperaturer, hvilket gør virusset meget smitsomt. Smitten sker primært ved indtagelse af mad og drikke, der er blevet forurenet med afføring fra en smittet person. Virusset findes næsten over alt i verden særligt i lande med dårlige hygiejniske forhold.

Læs hele artiklen

Hvordan smitter hepatitis B?
Hepatitis B er en meget smitsom og udbredt virus- og infektionssygdom. Sygdommen smitter ved kontakt med blod, ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person og under fødsel fra en smittet mor til sit barn. Ikke alle smittede, mærker noget til sygdommen og kan derfor smitte andre uden at være klar over det. Smitte med hepatitis B kan forebygges med vaccination.

Læs hele artiklen

Er hepatitis B farligt?
Symptomerne på hepatitis B kan inddeles i forskellige faser alt efter, hvor langvarig sygdommen bliver. De fleste mærker ikke noget til sygdommen og bliver raske igen efter nogle uger. For andre bliver sygdommen langvarig og kan kræve medicinsk behandling. I nogle tilfælde med langvarig infektion kan sygdommen udvikle sig til skrumpelever eller leverkræft.

Læs hele artiklen

Gul feber - hvad er det?
Gul feber er udbredt i Sydamerika og Afrika og er en af de hyppigste årsager til blodsygdomme i de dele af verden. Gul feber skyldes infektion med et virus, der er i familie med Dengue feber-virusset og japansk hjernebetændelse-virusset. Ved smitte kan sygdommen enten være mild eller have alvorlige konsekvenser. Heldigvis findes der en effektiv vaccine mod gul feber.

Læs hele artiklen

Kolera - hvad er det?
Kolera er en infektion i mave-tarm-systemet, som kan give store og vandige diarréer, hvilket kan forårsage et stort væsketab og dermed dehydrering. Ved koleratilfælde er det vigtigt med hurtig væsketilførsel. For at undgå kolera kan man beskytte sig gennem vaccination.

Læs hele artiklen

Stivkrampe (tetanus) - hvad er det?
Stivkrampe (tetanus) skyldes infektion med bakterien Clostridium tetani. Ved smitte kan man risikere at udvikle kramper, der bl.a. kan påvirke ens vejrtrækning. Bakterien findes i jord verden over og er meget modstandsdygtig, hvorfor smitterisikoen er stor. Derfor anbefales alle at være vaccineret mod stivkrampe. Ved smitte er hurtig opstart af behandling vigtig.

Læs hele artiklen

Difteri - hvad er det?
Difteri kaldes også for strubehoste og skyldes infektion med bakterien Corynebacterium diphtheriae. Infektionen påvirker hovedsageligt slimhinderne i næsen, svælget og struben og kan i værste tilfælde føre til aflukning af luftvejene med dertilhørende vejrtrækningsbesvær. Dog kan man beskytte sig mod difteri via en vaccine, der også beskytter mod stivkrampe.

Læs hele artiklen

Hvordan behandler man difteri?
Difteri er en livsfarlig sygdom, hvis man ikke opstarter behandlingen straks. Overordnet består behandlingen af antibiotika til at dræbe difteribakterien samt et antitoksin, som neutraliserer virkningen af det giftstof (toksinet) difteribakterien har dannet. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at anvende en respirator til at hjælpe med vejrtrækningen.

Læs hele artiklen

Hvor findes difteri?
Difteri også kaldet strubehoste er en sjælden sygdom i Danmark på grund af indførelsen af difterivaccinationen i det danske børnevaccinationsprogram i 1943. Dog er difteri en udbredt sygdom i fattige lande særligt i Indien. Smitterisikoen er stor, hvis man befinder sig i områder med tætte befolkninger, da difteribakterien smitter via dråber fra f.eks. nys og kys.

Læs hele artiklen

Hvad er symptomerne på difteri?
Difteri er en akut infektion i de øvre luftveje med difteribakterien, Corynebacterium diphtheriae. Ved smitte ses typisk symptomer fra de øvre luftveje som hoste og synkebesvær. I de alvorligste tilfælde kan slimhinderne i luftvejene hæve op og dermed besværliggøre vejrtrækningen. Giftstoffet fra difteribakterien kan også sprede sig til resten af kroppen og bl.a. påvirke hjernen.

Læs hele artiklen

Tyfus vaccination
Salmonella Typhi er den bakterie, som forårsager tyfus. Tyfus er en sygdom med betændelse i mave- og tarmslimhinden. Smitten sker fra menneske til menneske gennem forurenede fødevarer eller drikkevand. Sygdommen er alvorlig og har uden behandling en dødelighed på 20 %, men sygdommen kan effektivt forebygges med en tyfus-vaccination. En enkelt vaccination med Typhim Vi®-vaccinen giver en beskyttelse på 70 % i 3 år.

Læs hele artiklen

Tyfus - hvad er det?
Tyfus skyldes bakterien Salmonella Typhi, som giver mavetarmbetændelse. Tyfus er en af de hyppigste infektionssygdomme på verdensplan særligt i Indien, Pakistan og Sydøstasien. Tyfusbakterien smitter hovedsageligt gennem forurenet vand eller fødevarer. Tyfus er en alvorlig sygdom, som uden behandling har en dødelighed på 10-20 %. Smitte kan forebygges ved vaccination og god hygiejne.

Læs hele artiklen

Vaccination mod rabies (hundegalskab)
Rabies (Hundegalskab) er en alvorlig sygdom, som er nær 100 % dødelig uden behandling. Når symptomerne på rabies har vist sig, er det for sent at blive behandlet for sygdommen. Derfor anbefales vaccination ved risiko for smitte. Smitten sker primært fra hunde og særligt i Sydøstasien, Afrika og Sydamerika.

Læs hele artiklen

Hvordan smitter stivkrampe (tetanus)?
Stivkrampe skyldes infektion med bakterien Clostridium tetani. Bakterien findes i en hvilende, inaktiv form typisk i jord og afføring fra dyr. Smitten sker, når bakterien kommer i kontakt med defekter i huden som f.eks. sår og rifter. Her kan den begynde at formere sig pga. det iltfattige miljø i sårene og rifterne.

Læs hele artiklen

Stivkrampe - kan man dø af det?
Stivkrampe er i Danmark en sjælden sygdom blandt andet på grund af et velfungerende vaccinationsprogram og god hygiejne. Derfor er det usædvanligt, at man hører om dødsfald forårsaget af stivkrampe. Dog kan stivkrampe være livsfarligt, hvorfor det er vigtigt at blive vaccineret mod sygdommen.

Læs hele artiklen

Hvordan behandler man stivkrampe?
Stivkrampe kan være dødelig, hvis behandlingen ikke påbegyndes straks. Sygdommen er særlig farlig, hvis musklerne til vejrtrækningen bliver påvirket af kramperne. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at anvende en respirator til at hjælpe med vejrtrækningen. Generelt anvendes antibiotika til at nedkæmpe stivkrampebakterien og et antitoksin gives for at neutralisere bakteriens toksin.

Læs hele artiklen

Stivkrampevaccination af børn
I Danmark er det blevet vedtaget, at alle børn skal tilbydes vaccination mod stivkrampe for på den måde at mindske antallet af stivkrampetilfælde. Stivkrampevaccinationen er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Når vaccinationsprogrammet er fuldført, er man beskyttet mod stivkrampe resten af livet, hvis man får en revaccination hvert 10. år.

Læs hele artiklen

Hvad er symptomerne på stivkrampe (tetanus)?
Stivkrampe er en sygdom forårsaget af et toksin fra en bakterie. Toksinet får kroppens muskler til at krampe. Det er typisk musklerne i ansigt og kæbe, som rammes først. Herefter spreder kramperne sig til resten af kroppen. F.eks. opspændes ryggen i en karakteristisk flitsbue. Stivkrampe kan være dødelig, især hvis musklerne til vejrtrækningen er påvirket.

Læs hele artiklen

Hvordan stilles diagnosen stivkrampe?
Stivkrampe kan i værste tilfælde medføre kramper i musklerne til vejrtrækningen, så det bliver svært at få vejret og dermed kan gå hen og blive livsfarligt. Derfor er det vigtigt at få stillet diagnosen stivkrampe hurtigt, så behandlingen kan påbegyndes. Hovedsageligt stilles diagnosen ud fra stivkrampens karakteristiske symptomer og bekræftes senere hen ud fra dyrkningssvar af materiale fra såret.

Læs hele artiklen

Stivkrampe - hvorhenne findes stivkrampe?
Stivkrampe (tetanus) skyldes infektion med stivkrampebakterien Clostridium tetani. Bakterien findes i stort set al jord verden over og i dyrs afføring. Derfor er bakterien meget udbredt og dermed svær at udrydde helt. Den bedste måde, hvorpå man kan undgå smitte er med vaccination mod stivkrampe.

Læs hele artiklen

Vaccination mod stivkrampe (tetanus)
I Danmark bliver næsten alle grundvaccineret mod stivkrampe efter indførelsen af stivkrampevaccinationen i det danske børnevaccinationsprogram. For at være beskyttet mod stivkrampe resten af livet, skal man vaccineres mod stivkrampe igen hvert 10. år. Det anbefales alle, at man er fuldt beskyttet mod stivkrampe på grund af sygdommens alvorlige konsekvenser.

Læs hele artiklen

Er difteri og stivkrampe det samme?
Eftersom man ofte også bliver vaccineret mod difteri, når man bliver vaccineret mod stivkrampe, tror mange, at stivkrampe og difteri er det samme. Dette er ikke tilfældet. Der er tale om to forskellige sygdomme, forårsaget af to forskellige bakterier. Dog producerer begge bakterier et giftstof, som kan have en meget alvorlig indvirkning på kroppen.

Læs hele artiklen

Hvordan smitter difteri?
Difteri er en infektion primært i luftvejene, som i værste tilfælde kan medføre kvælning. Bakterien findes næsten over alt i verden og smitter via dråber som ved nys og kys fra en smittet person. Et af de store problemer ved difterismitte er, at en person godt kan være syg og smitte andre uden at have symptomer på difteri.

Læs hele artiklen

Hvad er Rabies?
Hvert år dør omkring 50.000 mennesker på verdensplan af rabies (hundegalskab). Det er en meget frygtet sygdom, da den er nær 100 % dødelig, når symptomerne først har vist sig. Heldigvis findes der en rigtig god behandling af sygdommen uanset, om man er blevet vaccineret imod rabies eller ej.

Læs hele artiklen

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser