Difteri - hvad er det?

Difteri – hvad er det?

Difteri også kaldet strubehoste skyldes en infektion i luftvejene med bakterien Corynebacterium diphtheriae. Infektionen kan blive alvorlig og have høj dødelighed – selv i vesteuropæiske lande. Bakterien påvirker primært slimhinden i næsen, svælget og struben, hvor den deler sig og danner et giftstof, som kan ødelægge slimhinderne og dermed forårsage en halsbetændelseslignende tilstand eventuelt med tykke belægninger. Tidligere var difteri en almindelig infektion i Danmark, men er efter indførelse af vaccination mod difteri i det danske børnevaccinationsprogram blevet en sjælden sygdom. Dog forekommer difteri stadig i mange andre lande, hvorfor det anbefales, at man er beskyttet mod difteri via vaccination.

Hvor findes difteri?

Modsat Danmark er difteri en udbredt sygdom i fattige lande især i Østeuropa og i flere udviklingslande i Sydamerika, Afrika og Asien særligt i Indien. Det skyldes blandt andet, at mange i de fattige lande ikke er blevet vaccineret mod difteri. Det gælder, at jo større befolkningstætheden er, desto større er smitterisikoen, fordi difteribakterien smitter via dråber fra f.eks. nys og kys. Der er dog risiko for, at der kan opstå enkelte tilfælde af difteri i Danmark, fordi en mindre del af befolkningen ikke er blevet vaccineret korrekt mod difteri. Dette gælder primært folk fra den ældre del af befolkningen, som ikke har været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Derudover kan difteribakterien også blive importeret til Danmark fra andre lande. De seneste to tilfælde af difteri i Danmark var i 1998 hos to voksne søskende.

Læs her hvor der er risiko for smitte med difteri.

Er difteri og stivkrampe det samme?

Ofte blander folk sygdommene difteri (strubehoste) og stivkrampe (tetanus) sammen og tror fejlagtigt, at der er tale om en og samme sygdom, hvilket primært skyldes, at man ofte bliver vaccineret mod begge sygdomme på en gang i samme vaccine. Men der er altså tale om to vidt forskellige sygdomme forårsaget af to vidt forskellige bakterier. Stivkrampe skyldes bakterien Clostridium tetani, og difteri skyldes bakterien Corynebacterium diphtheriae. Bakterierne har dog det tilfælles, at de begge danner et giftstof (toksin), som er skadeligt for kroppen, og som kan få alvorlige konsekvenser.

Klik her og bliv klogere på forskellen mellem difteri og stivkrampe (tetanus).

Hvordan smitter difteri?

Difteribakterien findes næsten over alt i verden og smitter ved dråbesmitte. Det betyder, at difteri smitter via dråber fra næsen eller andre del af de øvre luftveje fra en smittet person. Spredningen af dråberne til en anden person kan ske ved nys, hoste, drikke af samme flaske eller i sjældnere tilfælde ved kontakt med spyt og sekreter fra sår. Et af de største problemer med difteri er, at en person godt kan være syg og dermed smitte andre uden selv at have symptomer på difteri. Derudover er der også set tilfælde, hvor kæledyr som hunde og katte, der også virker raske, faktisk kan smitte mennesker med en speciel form for difteri. Fra at man bliver smittet med difteri til, at man får symptomerne på difteri, går der oftest 2-5 dage. Denne periode kaldes for inkubationstiden. Derefter kan man normalt smitte andre de næste to uger og i sjældnere tilfælde op til fire uger. Efter behandling med antibiotika kan man typisk ikke smitte andre længere.

Læs mere om smittevejene for difteri her.

Hvad er symptomerne på difteri?

Typisk to til fem dage efter smitte viser symptomerne på difteri sig. Sygdomsforløbet kan enten forløbe mildt og ligne en helt almindelig halsbetændelse, men det kan også være langt alvorligere. Ved smitte forårsager bakterien en akut betændelse i slimhinderne særligt i halsen og andre dele af de øvre luftveje. Derfor er det typisk symptomer fra de øvre luftveje som f.eks. hoste og synkebesvær, der viser sig ved difteri. I mere alvorlige sygdomstilfælde kan luftvejenes slimhinder hæve op og derved besværliggøre vejrtrækningen. I meget alvorlige tilfælde kan betændelsen medføre gullighvide belægninger på slimhinderne i halsen og svælget. Ved forsøg på at fjerne disse kan det skabe blødninger. Hvis belægningerne selv river sig løs, kan de risikere at blokere for luftvejene. Hvis betændelsen får slimhinderne og kirtlerne til at hæve op på halsen, kan det ydereligere besværliggøre vejrtrækningen og skabe risiko for kvælning. Difteribakteriens giftstof kan også sprede sig til hjernen og resultere i symptomer herfra. Sent i sygdomsforløbet kan giftstoffet påvirke nerverne, nyrerne og hjertet, så der bl.a. kan opstå hjertestop og lammelse i kroppen.

Læs mere om symptomerne på difteri ved at klikke her.

Vaccination mod difteri

Den primære og bedste måde at beskytte sig mod difteri er via vaccination. Vaccinen mod difteri er en del af det danske børnevaccinationsprogram, og man er grundvaccineret mod difteri, når man har fuldført dette vaccinationsprogram. I børnevaccinationsprogrammet gives vaccinen i 3, 5 og 12 måneders alderen i kombination mod tetanus (stivkrampe), kighoste, polio og hæmophilus influenza type b. Ved 5 års alderen gives en revaccination mod difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste og polio. Herefter er man beskyttet mod difteri de næste 10 år. For fortsat at være beskyttet skal man revaccineres hvert 10. år. Den efterfølgende revaccination kaldes for diTe-booster® og beskytter mod både difteri og stivkrampe (tetanus). Vaccinen består af neutraliseret (uskadeligt) giftstof fra stivkrampebakterien og difteribakterien, hvorved kroppen kan danne antistoffer mod giftstoffet ved vaccination. Disse antistoffer kan så angribe og nedkæmpe giftstofferne, hvis man senere er uheldig at blive smittet med bakterien. På den måde kan man undgå sygdom. Hvis man ikke er grundvaccineret mod difteri igennem børnevaccinationsprogrammet, skal man have en anden type vaccine første gang. Der ses sjældent bivirkninger til vaccinen, men de almindeligste er rødme, ømhed og hævelse ved indstiksstedet. Nogle få kan opleve let hovedpine, smerter i leddene og utilpashed.

LINK: Læs mere omkring vaccination mod difteri her.

Hvordan stilles diagnosen difteri?

Diagnosen difteri kan stilles ud fra sygdommens karakteristiske symptomer. Yderligere tager lægen prøver via podning fra halsen. Dette kan dyrkes i et laboratorium og undersøges for difteribakterien. Da det er meget vigtigt at opstarte behandlingen hurtigst muligt for at være sikker på, at den er helbredende, skal man ikke vente på laboratoriesvarene, før behandlingen opstartes. Allerede ved mistanke om difteri, skal behandlingen opstartes. Et bekræftet difteritilfælde skal i Danmark indberettes til Statens Serum Institut, da difteri er en alvorlig sygdom.

LINK: Klik her for at læse mere omkring diagnosticeringen af difteri.

Hvordan behandler man difteri?

På grund af difteris livsfarlige symptomer, er det vigtigt at opstarte behandlingen hurtigst muligt, hvilket skal gøres af specialister på sygehuse. Der gives antibiotika for at dræbe difteribakterien. For at nedkæmpe bakteriens giftstof gives et anti-giftstof, som neutraliserer selve virkningen af giftstoffet. I de mest alvorlige tilfælde, hvor vejrtrækningen bliver påvirket, kan det blive nødvendigt at anvende en respirator for at hjælpe med vejrtrækningen. Da difteribakterien kan smitte, skal den smittede være isoleret under sygdom. Ud over patienten er det også vigtigt, at man undersøger for difteri blandt de personer, som den syge har haft tæt kontakt med. Man skal være opmærksom på, at en person godt kan være smittet med difteri og dermed smitte andre uden selv at have symptomer på sygdommen. De personer, der har været i tæt kontakt med en smittet person, bliver tilbudt vaccination mod difteri og en forebyggende antibiotikabehandling for at mindske risikoen for sygdom.

Bliv klogere her på, hvordan man behandler for difteri.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser