Er difteri og stivkrampe det samme?

Mange tror fejlagtigt, at stivkrampe og difteri er det samme, fordi man oftest vaccinerer for begge sygdomme på samme tid i samme vaccine. Stivkrampe og difteri er to forskellige sygdomme forårsaget af to vidt forskellige bakterier.

Hvad er difteri (strubehoste)?

Difteri kaldes også for strubehoste. Sygdommen skyldes en akut infektion i luftvejene forårsaget af difteribakterien Corynebacterium diphteriae. Der er tale om en meget alvorlig infektion, som har en høj dødelighed. Smitten sker ved, at dråber fra næse eller svælg bliver overført fra en smittet person til en anden, hvilket kan ske ved nys, hoste og kys. Ved smitte påvirker bakterien først og fremmest slimhinden i svælget, næsen og struben – altså slimhinden i den øvre del af luftvejene. Her formerer bakterien sig og begynder at producere sit giftstof. Bakterien og giftstoffet begynder at ødelægge slimhinden, så der opstår en alvorlig halsbetændelse med tykke belægninger. Disse belægninger kan være farlige, hvis de river sig løs, da de i så fald kan risikere at blokkere for luftvejene og derved besværliggøre vejrtrækningen. Det dannede giftstof kan yderligere sprede sig til resten af kroppen og forårsage skader i hjerte og nervesystem.

Difteri – hvad er det? Klik her og lær mere om difteri.

Hvad er stivkrampe (tetanus)?

Stivkrampe kaldes også for tetanus. Denne sygdom skyldes en infektion med stivkrampebakterien Clostridium tetani. Bakterien findes i næsten al jord verden over og i afføringen fra dyr. Da bakterien ikke kan trænge igennem intakt hud, sker smitten med stivkrampe ved, at sår og rifter bliver forurenet med f.eks. jord. I sårene og rifterne findes det optimale miljø for stivkrampebakterien, som derfor her bliver aktiv og begynder at producere sit giftstof. Giftstoffet, og ikke bakterien, går herefter ud i resten af kroppen og begynder at påvirke nerverne. Dette resulterer i kramper i kroppens muskler. I værste fald kan musklerne til vejrtrækning gå i krampe og derved besværliggøre vejrtrækningen. Stivkrampe kan altså være en livsfarlig sygdom, hvis der ikke handles i tide.

Stivkrampe – hvad er det? Klik her og lær mere om stivkrampe.

Hvordan kan man undgå smitte med difteri og stivkrampe?

Før i tiden var både stivkrampe og difteri forholdsvis hyppige sygdomme i Danmark, men efter indførelsen af vaccinen mod begge sygdomme i det danske børnevaccinationsprogram er begge sygdomme sjældent forekommende herhjemme. Efter at have fuldført børnevaccinationsprogrammet anbefales det, at man hvert 10. år fornyer sin stivkrampe-difteri-vaccination for hele tiden at være fuldt beskyttet. I 1996 blev det vedtaget, at man vaccinerer mod difteri samtidig med, at man vaccinerer mod stivkrampe. Det skyldes, at der i starten af 1990’erne var udbrud af difteri i flere af de Østeuropæiske lande. Derfor blev det besluttet, at man lige så godt kunne beskytte mod difteri, når folk alligevel skulle vaccineres mod stivkrampe.

Læs mere omkring vaccination mod stivkrampe (tetanus) her.

LINK: Læs mere omkring vaccination mod difteri her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser