Er hepatitis A farligt?

Hepatitis A er en leverbetændelse forårsaget af et meget modstandsdygtigt virus. Ved smitte tager det omkring 15-50 dage fra smitten er sket til, at man bliver syg. Smitten sker primært ved indtagelse af mad og drikkevarer, som er blevet forurenet med afføring fra en person, der er smittet med hepatitis A. Derfor er smitten størst i lande, hvor der er dårlige sanitære og hygiejniske forhold.

Hvordan smitter hepatitis A? Klik og læs mere her.

Hvad er symptomerne på hepatitis A?

Ved smitte giver hepatitis A virusset en betændelsestilstand i leveren, som generelt har et fredeligt forløb, og som hos nogle endda slet ikke mærkes. Betændelsestilstanden giver skader i leveren, hvilket i en kortere periode bl.a. er med til at aflukke de små galdeveje inde i leveren. Når disse aflukkes ophobes galde i blodet, og dette kan give en gulfarvning af huden (gulsot) og det hvide i øjnene. Derudover kan afføringen blive lys og urinen mørk. Disse symptomer er meget typiske for en igangværende leverbetændelse. Overordnet kan sygdommens forløb og symptomer inddeles i tre faser:

  1. Først bliver man træt, afkræftet, appetitløs og har ledsmerter og diarré. Man bliver også øm i øvre højre del af maven, hvor leveren er.
  2. Herefter vil man udvikle den karakteristiske gulfarvning af huden og øjnene samt lys afføring og mørk urin. Den akutte fase varer omkring 1-3 uger.
  3. De næste tre måneder efter en hepatitis A infektion kan man være generet af træthed.

Hepatitis A kan IKKE gå over i et kronisk og livslangt forløb, ligesom sygdommen hepatitis B kan. Hepatitis A varer altså i gennemsnit to til tre uger. For små børn gælder det, at de for det meste oplever et mildere forløb og sjældent bliver gule i huden af galde.

LINK: Læs mere om hepatitis B her.

Sygdommen stilles ved hjælp af blodprøver, hvori man kan se, at kroppen har dannet et forsvar imod hepatitis A. I blodprøverne kan man også se leverens værdier og ud fra dem vurdere, hvor meget leveren er påvirket, og dermed hvor alvorlig sygdommen er.

LINK: Klik her og læs mere om symptomerne på hepatitis A.

Hvordan er langtidsudsigterne, når man er blevet smittet, og kan man dø af hepatitis A?

Langtidsudsigterne er generelt rigtig gode, hvis man bliver smittet med hepatitis A, da man generelt siger, at ingen bliver langvarigt (år) og kronisk syge, og at alle bliver helt helbredte. Hvis man først har haft sygdommen, bliver man immun imod hepatitis A, hvilket betyder, at kroppen har skabt et forsvar mod virusset, og at man derfor ikke kan få sygdommen igen. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen blive alvorlig og resultere i leversvigt, hvilket giver en risiko for at dø. Det sker meget sjældent og næsten udelukkende hos personer, som i forvejen er alvorligt syge.

Hvordan bliver man behandlet for hepatitis A?

Først og fremmest gælder det om at undgå at blive smittet, hvilket gøres ved god hygiejne og vaccination. Ved smitte findes der forskellige måder at forsøge at behandle sygdommen på. Der er dog ingen specifik medicinsk behandling. Det har vist sig, at vaccination eller færdiglavede antistoffer imod hepatitis A kan gøre sygdomsforløbet mildere, hvis det gives før, man udviser symptomer på sygdommen. Formålet med behandlingen er at forebygge sygdommen i at udvikle sig, mindske symptomerne og forhindre, at man smitter andre.

Bliv klogere på vaccination mod hepatitis A her.

Sygdommen kaldes for selvbegrænsende, hvilket betyder, at infektionen går over af sig selv uden behandling, fordi ens eget immunforsvar kan bekæmpe virusset. Man kan selv hjælpe sit immunforsvar ved at tage det med ro, spise sundt og undgå alkohol, da alkohol kan forværre leverskaderne. Ligeledes skal man undgå medicin, som påvirker leveren, dette gælder bl.a. for Panodil. Generelt er behandling for hepatitis A ikke nødvendigt, men ved symptomer på alvorlig væskemangel , afkræftelse og påvirkning af hjernen og leveren bør man blive indlagt og observeret tæt.

LINK: Klik her og læs mere om behandlingen mod hepatitis A.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser