Er hepatitis B farligt?

Hvad er symptomerne på hepatitis B?

Hepatitis B er et virus, som kan forårsage leverbetændelse. Det er langtfra alle, der opdager, at de er smittede med hepatitis B, da kun ca. 30 % af voksne, som er smittede, mærker noget til sygdommen. Der går typisk 1-5 måneder fra, at man er smittet til, at man kan opleve symptomer. Denne periode fra smitte til, at symptomerne viser sig, kaldes for inkubationstiden. Leverbetændelsen kan enten være kortvarig (uger) og akut eller langvarig (år) og kronisk, og man kan derfor inddele symptomerne i 3 faser.

Fase 1: Efter 1-6 måneder efter smitte vil mange føle sig trætte, uoplagte, feberramte, lide af manglende appetit og deraf tabe sig i vægt. Mange vil desuden have smerter i øvre højre side af maven, hvor leveren er, og derudover ofte døje med muskel- og ledsmerter samt diarré. De fleste, som smittes i voksenalderen, bliver efter et par uger immune overfor sygdommen, hvilket betyder, at de ikke længere kan smitte eller få sygdommen igen, fordi immunforsvaret har bekæmpet virusset.

Fase 2: Hos ca. 20 % vil fase 1 gå over i fase 2, som er kendetegnet ved, at hepatitis B-virusset i denne fase påvirker og skader leveren. Det medfører en gulfarvning af huden, også kaldet gulsot. Derudover kan det hvide i øjnene også blive gult, og afføringen kan blive lys, mens urinen bliver mørk.

Fase 3: Hvis fase 2 varer mere end 6 måneder, kommer man ind i fase 3, som er en langvarig også kaldet ”kronisk” betændelse af leveren. Over halvdelen mærker ikke noget til denne tilstand, men er det, der kaldes ”bærere” af sygdommen og kan smitte andre. Ca. 5-10 % af personer med langvarig leverbetændelse vil uden behandling udvikle alvorlige leverskade, som kan medføre skrumpelever eller leverkræft og i sidste ende leversvigt.

Kan man blive rask igen, når man først er smittet med hepatitis B?

Ja, langt de fleste voksne (ca. 90 %), som bliver smittet, bliver raske igen. De fleste føler sig helt raske inden for 4 måneder efter, at de har været syge.

Hvor stor er risikoen for at udvikle kronisk hepatitis B?

Hvor stor risikoen er for at udvikle langvarig og dermed kronisk hepatitis B afhænger af, hvornår i livet man bliver smittet med virusset. Voksne og børn over 5 år har en risiko på 5-10 % for at udvikle langvarig infektion, mens børn under 1 år, som f.eks. bliver smittet under fødslen, har en risiko på op til 90 %.

Læs mere om, hvordan hepatitis B smitter her.

Kan man dø af hepatitis B?

Ja, det ses i sjældne tilfælde, at personer i fase 1 udvikler et voldsomt forløb med alvorlig leverbetændelse. Dette kaldes ”fulminant akut hepatitis B”. 80 % af dem, som rammes, vil dø inden for kort tid. Den eneste behandling er levertransplantation. Risikoen for denne tilstand er dog under 1 % og derfor meget sjælden. Dog stiger risikoen en smule, hvis man er over 50 år, når man bliver smittet, hvor risikoen så er omkring 2 %.

Personer, som lider af kronisk hepatitis B infektion, har en øget risiko for at dø af leversygdom sammenlignet med raske personer. WHO har anslået, at ca. 686.000 mennesker hvert år dør som følge af sygdommen.

Hvordan behandler man hepatitis B?

Hvis man har været udsat for smitte med hepatitis B, kan man få en vaccination mod hepatitis B.

Læs mere om vaccination mod hepatitis B her.

Alternativt kan man, hvis der er gået under 7 dage og helst under 48 timer fra smittetidspunktet, blive behandlet med hepatitis B-antistoffer. Hvis der er gået mere end 7 døgn, har denne behandling ingen effekt.

Der er ingen behandling, hvis du har fået konstateret den kortvarige hepatitis B, og de fleste kommer sig helt efter 1-3 måneder. Det er en god idé helt at undgå alkohol i denne periode, da leveren ofte er påvirket af infektionen og har derved nedsat funktion. Ved kortvarig hepatitis B er det symptomerne, som man forsøger at lindre og mindske smitten af andre.

Hvis sygdommen bliver langvarig (kronisk), kan man risikere at skulle i langvarig behandling for at undgå smittespredning og bremse udviklingen af skrumpelever og leverkræft. Beslutningen om eventuel behandling er en specialistopgave.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser