Gul feber - hvad er det?

Gul feber er en akut virusinfektion hos mennesker, hvor smitten sker via bid fra myg, der selv er smittet med gul feber. Gul feber-virusset tilhører gruppen af flavivirus, som også er i familie med Dengue feber-virusset og japansk hjernebetændelse-virusset. Virusset angriber og giver betændelse i f.eks. leveren, lymfevævet, nyrerne og hjertet. Sygdommen er en af de hyppigste årsager til blodsygdomme i mange afrikanske og sydamerikanske lande, da smitterisikoen er størst der. Navnet gul feber hænger sammen med den gullige misfarvning af huden, der sker, når leveren bliver skadet. Antallet af gul feber-tilfælde er steget de sidste 20 år, men er dog stadig relativt sjældent hos rejsende bl.a. på grund af den beskyttende vaccine mod gul feber.

Hvor ofte ses gul feber-tilfælde og hvorhenne?

Årligt smittes ca. 200.000 med gul feber, hvoraf omkring 20 % ender med at dø af sygdommen. Mere end 90 % af tilfældene med gul feber forekommer i den vestlige og centrale del af Afrika. Dog kan der også være risiko for smitte med gul feber i Sydamerika, hvilket primært er i Panama, Venezuela, Colombia, Peru, Ecuador, Brasilien, Bolivia, Paraguay og Argentina.

Hvordan smitter gul feber?

Gul feber-virusset smitter mennesker via myg. Man er i risiko for smitte via myggestik både i og uden for byerne i de lande, hvor gul feber findes. Det er en bestemt art af myg, som bærer smitten. De kaldes for Aedes eller Haemagogus og lever i de lande, hvor der er smitterisiko. Myggene selv bliver smittet med sygdommen ved at suge blod fra mennesker eller aber, som er smittet med gul feber. Derudover overføres virusset også fra den ene generation af myg til den næste generation. Gul feber kan ikke smitte direkte fra menneske til menneske. Aedes-myggen er hovedsageligt aktiv lige, når solen er gået ned, og lige inden solen står op igen, hvorfor det er særlig vigtigt at anvende myggespray på disse tidspunkter. Smitten fra myggene kan overføres i helt op til 2.500 meters højde.

LINK: Læs mere her omkring smittevejene for gul feber.

Hvilke symptomer ses ved smitte med gul feber?

Der går oftest 3-6 dage fra, at man er blevet smittet med gul feber til, at symptomerne opstår. Herefter kan sygdommen forløbe enten mildt og forbigående eller meget alvorligt og hurtigt udviklende. Børn har sædvanligvis et mildere forløb end voksne. De første symptomer er hurtigt begyndende feber, kulderystelser, muskelsmerter, hovedpine og kvalme med opkast. Herefter forsvinder symptomerne hos de fleste 3-4 dage efter. Dog kan nogle opleve at få tilbagefald efter 1-2 dage. Yderligere kan op imod 20 % inden for et døgn opleve alvorlige symptomer som nyresvigt og leverskade, der forårsager blødningstendens og gulfarvning af huden. Omkring halvdelen af de personer, der udvikler de alvorlige symptomer, vil dø inden for 10-14 dage. Det anbefales at være særlig opmærksom og søge læge, hvis man oplever nogle af symptomerne på gul feber få dage efter at være kommet hjem fra en rejse i Afrika eller Sydamerika. Uden behandling kan gul feber nemlig være livsfarligt.

LINK: Klik her og læs omkring symptomerne på gul feber.

Hvordan beskytter jeg mig mod smitte med gul feber?

Der findes overordnet to måder at undgå gul feber-smitte på. Den ene er ved vaccination og den anden er undgåelse af myggestik ved f.eks. myggespray og mygggenet. Den sikreste måde er vaccination. Det tilrådes, at man i de områder, hvor der er risiko for gul feber-smitte, tildækker sin hud med lange bukser, strømper og langærmede trøjer, hvis man opholder sig udenfor efter solnedgang. Yderligere bør man også anvende myggespray for at mindske risikoen for myggestik og sove med myggenet, som også skal være imprægneret med myggespray. For at gøre beskyttelsen mod myggestik endnu bedre bør der også være myggenet i døre og vinduer i de hotelværelser, som man sover på, og man kan starte med at sprøjte sit værelse med myggesprayen. Da myg tiltrækkes af lys særligt, når solen er gået ned, bør man ikke tænde lyset på sit hotelværelse før døre og vinduer er lukket godt til. Det gælder, at hotelværelser med klimaanlæg oftest er helt myggefrie.

Gul feber-vaccination

Som beskrevet er vaccination den sikreste beskyttelse mod smitte med gul feber. Vaccinen kaldes Stamaril® og består af levende, men svækket gul feber-virus. Vaccinationen skal gives en enkelt gang, før beskyttelse opnås og gives oftest i skuldermusklen. Det er vigtigt, at vaccinen gives senest 10 dage før afrejse, da den fulde beskyttende virkning først indtræder 10 dage efter, at man har fået vaccinen. Herefter giver vaccinen en livslang beskyttelse. Sjældent ses bivirkninger et par dage efter, at vaccinen er givet. De mest almindelige er ubehag ved indstiksstedet samt rødme af området. Få procent kan opleve influenzalignende symptomer, som dog går over af sig selv. Vaccinationen anbefales til alle rejsende, som skal opholde sig i lande med risiko for gul feber, hvilket primært er rejser til Sydamerika eller Afrika. Det anbefales derfor, at rejsende, der skal til Afrika eller Sydamerika, får gennemgået sin rejse af en uddannet og certificeret vaccinatør på apoteket for at få undersøgt, om man bør blive vaccineret mod gul feber eller ej.

LINK: Læs mere her omkring vaccination mod gul feber.

Hvem anbefales ikke at blive vaccineret mod gul feber?

Eftersom gul feber-vaccinationen består af levende, men svækket gul feber-virus, anbefales det ikke at give vaccinen til rejsende med et nedsat immunforsvar, da der er risiko for, at vaccinationen i stedet for vil give gul feber end beskytte mod sygdommen. Hovedsageligt gælder det, at gravide, børn under 9 måneder, personer med nedsat immunforsvar eller personer med allergi overfor indholdsstofferne i vaccinen som f.eks. æg ikke bør vaccineres. Derudover skal man være opmærksom på, at der er øget risiko for alvorlige neurologiske bivirkninger hos ældre over 60 år, hvorfor man skal veje disse bivirkninger op mod, hvor stor smitterisikoen er for gul feber. I nogle tilfælde kan man ende med at vaccinere alligevel, hvis risikoen for smitte med gul feber vejer tungere end de alvorlige bivirkninger. Det anbefales, at personer med nedsat immunforsvar ikke bliver vaccineret på apoteket, men i stedet for bliver henvist til en infektionsmedicinsk afdeling for vurdering af, om vaccinationen skal foretages eller ej.

LINK: Læs mere her om forholdsreglerne ved gul feber-vaccination til gravide.

Hvilke lande har krav om gul feber-vaccination?

En række lande i verden kræver dokumentation for, at man er gul feber-vaccineret før indrejse bliver tilladt til trods for, at der ikke er gul feber i det pågældende land. Kravet om gul feber vaccination kan gælde, hvis man kommer rejsende direkte fra et land med risiko for gul feber eller blot har opholdt sig kortvarigt i en lufthavn i et land med risiko for gul feber. Typisk skal man medbringe et udfyldt og stemplet gult vaccinationsbevis, hvor også det officielle certifikat for gul feber-vaccinationen skal være i.

LINK: Her kan du blive klogere på, hvilke lande der kræver gul feber vaccination ved indrejse.

Hvordan stilles diagnosen gul feber?

I starten af sygdomsforløbet kan det være svært at skelne gul feber fra andre sygdomme. Derfor skal der en blodprøve til for at bekræfte sygdommen, hvis man har mistanke om gul feber ud fra sygehistorien, rejseoplysninger og symptomer. Lægen tager blodprøverne. Inden for få timer kan Statens Serum Institut ud fra disse blodprøver afgøre, om der er tale om gul feber eller ej. Gul feber-virusset kan altså påvises og dermed bekræftes ud fra en blodprøve.

Kan man blive behandlet for gul feber?

Der findes ingen specifik behandling mod gul feber, blandt andet fordi gul feber er en virusinfektion, som almindelig antibiotika ikke hjælper mod. Når smitten først er sket, må man derfor behandle de symptomer, som patienten har og forhindre de alvorlige skader på kroppen, som virusset kan forårsage. Dette kan f.eks. være alvorlige blødninger. En af behandlingerne mod disse symptomer er derfor blodtransfusion. Behandlingen af gul feber foregår altid på et sygehus. På grund af den manglende behandling er det særlig vigtigt at beskytte sig mod myggestik og blive gul feber-vaccineret ved rejser til lande, hvor der forekommer gul feber.

LINK: Læs mere her omkring behandlingen af gul feber.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser