Hvad er Rabies?

Rabies også kaldet hundegalskab er et virus, som findes i spyttet hos visse dyr, der selv er syge. Det gælder bl.a. hunde, katte, flagermus, grise og aber. Når smitten først er sket, kan virusset formere sig lokalt og derefter gå over i nervebanerne og herfra bevæge sig op til hjernen. Dette resulterer i en svær hjernebetændelse og død uden behandling. Udover hjernen kan virusset også sprede sig til hud, slimhinder og spytkirtler. Virusset er rigtig god til at skjule sig for det menneskelige immunforsvar, hvorfor kroppen har svært ved at nedkæmpe rabies, når det går i udbrud.

Hvor og hvordan smitter rabies?

Rabies er udbredt særligt i Sydøstasien, Afrika og Sydamerika dog årligt med få tilfælde i Europa. Omkring 50.000 mennesker dør hvert år af rabies, hvor det i 99 % af tilfældene skyldes smitte overført fra en hund. F.eks. er ca. 5 % af gadehundene i Thailand smittet med rabies. I Danmark er det primært flagermus, som er i risiko for at overføre smitten til mennesker, men med årene er det blevet et større problem med de ulovlig importerede hunde fra Østeuropa, som kan være smittet med rabies. Omkring 150-200 danskere bliver hvert år bidt af et dyr, som mistænkes for at være smittet med rabies og skal derfor i behandling imod sygdommen. Da virusset findes i spyttet af smittede pattedyr, sker smitten via bid, krads eller slik på ikke-intakt hud som sår og rifter af syge dyr. Virusset har en virkning på hjernen, som bl.a. gør dyrene meget aggressive, og de er derfor mere tilbøjelige til at angribe mennesker endda uden provokation.

Hvad er symptomerne på rabies?

Der går omkring 3-8 uger og i sjældne tilfælde op til et år, fra at man er blevet smittet, til symptomerne på sygdommen viser sig. De første tegn er typisk hovedpine, feber, utilpashed, følelsesløshed og smerter i huden omkring bidstedet. Et helt specielt symptom på rabies er, at man kan blive overfølsom for luft og vand, hvilket betyder, at man reagerer kraftigt på kontakt med vand og luft og derved kan opleve vejrtræknings- og synkebesvær. 2/3 af de smittede udvikler lammelser i musklerne, hvilket ofte giver kramper i synkemusklerne og derved synkebesvær. Den sidste 1/3 oplever lammelser i arme, ben og de muskler, som man trækker vejret med. Alle patienterne er i starten af sygdommen ved fuld bevidsthed.

Ved smitte med rabies uden behandling i tide, vil sygdommen forløbe i 3 faser:

Fase 1: Denne fase kaldes for den latente (skjulte) fase. Den går fra smitteudsættelse til de første symptomer kommer, hvorfor den smittede i denne periode ikke vil have nogen tegn på sygdommen.

Fase 2: Denne fase kaldes for den prodrome (opstart) fase. Her kan den smittede opleve feber, opkastninger, appetitløshed, hovedpine og smerter ved bidstedet. Virusset begynder at gå over i nervebanerne, hvilket viser sig ved store mængder af spyt og tårer.

Fase 3: Denne fase kaldes for den neurologiske (har med nerverne at gøre) fase. Her oplever den smittede lammelser særligt af musklerne i svælget, og personen får derved svært ved at synke. Samtidig er det også nu, at man oplever en skræk for vand og bliver let ængstelig. Når de smittede dyr er i denne fase, bliver de aggressive og bider let mennesker endda uden provokation. Virusset går også langs nervebanerne til hjernen og er derved årsag til en betændelse i hjernen, hvor der opstår ukontrollerede bevægelser og forvirring. Til slut ender det med død. Uden behandling er sygdommen altså dødelig.

Hvor farlig er rabies og hvordan behandles sygdommen?

Rabies er en meget alvorlig og dermed farlig sygdom bl.a., fordi symptomerne først begynder lidt tid efter, at man er blevet smittet, og når først symptomerne viser sig findes der ingen behandling. Man siger, at rabies er 100 % dødelig, da man aldrig har set et tilfælde, hvor et menneske har overlevet at blive smittet med rabies uden behandling. Dog findes der gode vaccinationer til at beskytte sig imod smitte.

Hvis man opstarter behandlingen i tide, hvilket vil sige før symptomstart, er helbredelsesmulighederne rigtig store. Behandlingen af personer, som er blevet bidt, slikket eller kradset på ikke intakt-hud som sår og rifter af et smittet dyr, kan inddeles i:

Ikke-vaccinerede: Ikke-vaccinerede skal have behandling med antistoffer, som er en del af kroppen immunforsvar, inden for 24-48 timer efter smitte. Derudover skal de vaccineres med rabiesvaccinen på dag 0, 3, 7, 14 og 28. I alt fem doser inden for 28 dage. Ulempen ved behandlingen er, at mange lande ikke har den livsnødvendige antistofbehandling til rådighed, hvilket gør det endnu vigtigere at blive vaccineret ved rejser til lande med risiko for rabiessmitte.

Vaccinerede: Behandlingen består af rabies-vaccination på dag 0 og 3. Man vælger altså ofte at behandle personer, som allerede er blevet vaccineret imod rabies, da sygdommen er så farlig og nær 100 % dødelig.

Begge behandlinger har rigtig store helbredsmuligheder og dermed en god prognose.

Det gælder for alle, at man straks efter udsættelse for smitte skal vaske såret grundigt med vand og sæbe samt hurtigst muligt søge læge.

Læs mere omkring vaccination mod rabies her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser