Hvad er symptomerne på smitte med malaria?

Efter at være blevet stukket af en myg, kan man være uheldig at blive smittet med malaria.

Klik her for at læse mere om, hvordan malaria smitter.

Sygdomsforløbet for malaria inddeles typisk i en godartet (også kaldt benign) form og en ondartet (også kaldt malign) form. Hvilket sygdomsforløb, man udvikler, afhænger af, hvilken af de fem malariaparasitter Plasmodium, man bliver smittet med:

  • Plasmodium falciparum
  • Plasmodium malariae
  • Plasmodium ovale
  • Plasmodium vivax
  • Plasmodium knowlesi

Klik her for at læse mere omkring de forskellige typer af malariaparasitten Plasmodium.

Hvad er symptomerne på smitte med godartet (benign) malaria?

Det er malariaparasitformerne Plasmodium ovale, Plasmodium malariae og Plasmodium vivax, som forårsager den godartede også kaldt benigne malariaform. Symptomerne viser sig typisk en til to uger efter, at man er blevet smittet. I nogle situationer går der op til flere måneder særligt, hvis man har taget malariapiller og alligevel er blevet smittet. Perioden fra smitte til, at symptomerne ses kaldes for inkubationstiden. Symptomerne på malaria opstår som en reaktion på, at de røde blodlegemer sprænges efter at være blevet invaderet af malariaparasitterne og der dermed frigøres nye og flere malariaparasitter til blodet. Først når en tilstrækkelig stor mængde røde blodlegemer er inficeret og ødelagt pga. parasitterne, vil malariasymptomerne vise sig. Den smittede oplever at få anfaldsperioder bestående af skiftevis

  • et "koldt" stadie: Her ses kulderystelser.
  • et "varmt" stadie: Her ses høj feber helt op til 41 grader.

Tiden imellem anfaldene varierer alt efter, hvilken en af malariaparasitterne, man er blevet smittet af. Imellem anfaldene føler den smittede sig næsten rask og er oftest helt feberfri. Ud over de skiftende temperaturer oplever den smittede symptomer som hovedpine, svimmelhed, maveproblemer, tør hoste og smerter i led, muskler og ryg.

Klik her for at blive endnu klogere på sygdommen malaria.

Hvad er symptomerne på smitte med ondartet (malign) malaria?

Det er malariaparasittypen Plasmodium falciparum og sjældnere Plasmodium knowlesi, som er årsag til den såkaldte ondartede (maligne) malariaform. Årsagen til, at denne malariaform kaldes ondartet, er, at den kan være dødelig særligt, hvis den smittede ikke kommer i behandling tids nok, hvorfor tidlig diagnostik er vigtig. Ved smitte med ondartet malaria gælder det, at feberen inklusiv de andre symptomer, som også ses ved godartet malaria, er til stede hele tiden uden ret mange ”pauser” imellem anfaldene. Derudover kan den smittede også risikere at få komplikationer som

  • svær blodmangel
  • leversvigt
  • nyresvigt
  • hjernemalaria
  • hjerteproblemer
  • død

Læs mere her omkring, hvordan man kan blive behandlet for malaria.

Hvad er hjernemalaria?

Efter smitte med ondartet malaria er en af komplikationerne hjernemalaria, som er en af de mest alvorlige komplikationer til ondartet malaria, da denne malariaform kan ramme hjernen og resten af centralnervesystemet og derved være årsag til nerveskader og/eller død. Årsagen til hjernemalaria er, at malariaparasitterne kan bevæge sig fra blodbanen over i hjernen og samle sig der. Når dette sker dannes der et øget tryk i hjernen, som i de fleste tilfælde forårsager de neurologiske skader og/eller dødsfald. Derudover er symptomerne på hjernemalaria bevidsthedsændringer, lammelse, koma og kramper. Det gælder, at det primært er børn, som dør af hjernemalaria. Ellers kan børnenes indlæringsevne, sprogudvikling og motorik påvirkes meget.

LINK: Klik her for at læse mere om, hvor farlig malaria er.

Hvad er blackwater fever?

Ved smitte med den ondartede malaria kan den smittede udvikle det, som kaldes for blackwater fever også på dansk kaldet for sortvandsfeber. Denne komplikation skyldes, at der ødelægges en enorm stor mængde af de røde blodlegemer ved ondartet malaria. Inde i de røde blodlegemer findes proteinet hæmoglobin, som giver de røde blodlegemer deres røde farve, og som sørger for at transportere ilt rundt i kroppen. Når hæmoglobin frit kommer over i blodet, altså uden for de røde blodlegemer, bliver det udskilt med urinen, som får en mørk farve - næsten cola-farvet. Ud over farveændringen af urinen, kan den øgede mængde af frit hæmoglobin også føre til nyresvigt. Der kan også ses kulderystelser, høj feber, gulfarvning af det hvide i øjnene og huden (gulsot) og hurtig og voldsom udviklende blodmangel. Man kender ikke den helt præcise årsag til, at så mange røde blodlegemer pludseligt bliver destrueret, men man har en teori om, at det er den smittedes eget immunforsvar, der pludselig går til angreb på de røde blodlegemer efter at have angrebet malariaparasitterne og derved blevet ”aktiveret”. Behandlingen består af antimalariamedicin, væske direkte ind i årerne og i nogle situationer intensiv støttende behandling med eller uden dialyse.

Kan man blive syg med malaria igen efter at have været smittet før?

Efter at have været smittet/syg af malaria udvikler man det, som kaldes for immunitet. Når man er immun over for en sygdom, betyder det, at man ikke kan blive syg ved smitte gennem myggestik. Immuniteten opstår, fordi immunforsvaret danner antistoffer med en slags hukommelse, der kan huske sygdommen og derved let nedbryde den, næste gang man smittes. Immunitet, altså beskyttelse mod malaria udvikles langsomt, men modsat tabes den hurtigt igen. I de områder, hvor malaria findes året rundt, udvikles immuniteten efter omkring fire til fem år, hvor den allerede tabes efter et halvt til et helt år ved ophold uden for et malariaområde. Eftersom, det tager så lang tid at udvikle immuniteten, udvikler danskere sjælden immunitet over for malaria til trods for, at de har haft malaria flere gange. Da immuniteten mod malaria også kan tabes, har mange af de udlændinge i Danmark, som er fra malariaområder, mistet immuniteten igen efter at have boet i Danmark igennem længere tid og kan derfor igen smittes med malaria, hvis de opholder sig i et malariaområde uden at være beskyttet.

Klik her for at booke en tid til rådgivning og hjælp med malariapiller.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser