Hvilke forskellige typer malaria findes der?

Sygdommen malaria kan overordnet inddeles i to sygdomsforløb: Et godartet og et ondartet. Som navnet siger, er den ondartede malaria den mest alvorlige. Det, der afgør, hvilket sygdomsforløb man udvikler, afhænger af hvilken malariaparasit man bliver smittet med af den myg, der stikker. Malariaparasitten kaldes Plasmodium, og der findes fem forskellige typer af den:

  1. Plasmodium vivax
  2. Plasmodium malariae
  3. Plasmodium ovale
  4. Plasmodium falciparum
  5. Plasmodium knowlesi

De fire første (Plasmodium vivax, malariae, ovale og falciparum) skaber kun sygdom hos mennesker, hvorimod den femte (Plasmodium knowlesi) primært findes blandt aber, men kan blive overført til mennesker.

Klik her for at blive klogere på sygdommen malaria.

Hvad er en malariaparasit?

Overordnet er en parasit en encellet lille organisme, der lever i andre organismer. I dette tilfælde er den anden organisme mennesker og myg. Når en parasit lever i andre organismer, er det på bekostning af den anden organisme. Det vil sige, at parasitten bl.a. får sin næring ved at tage det fra sin værtsorganisme, og ”forholdet” er dermed kun til gavn for parasitten. Malariamyggene, Anopheles, bliver smittet med malaria, når de suger blod fra et menneske, som er smittet med malaria og derfor har malariaparasitterne i sit blod. I myggen udvikler parasitten sig, så den efter omkring 10 dage er modnet til det stadie, der er smitsomt for mennesker. Herefter vil parasitterne videremodne sig i det smittede menneske. Denne modning vil først ske i leveren, og efter ca. en til fire uger vil den træde ud i blodbanen og invadere de røde blodlegemer. Inde i de røde blodlegemer vil parasitten yderligere dele og formere sig, så antallet af malariaparasitter stiger. Når parasitterne har været inde i de røde blodlegemer i omkring 48-72 timer vil den store mængde af parasitter få de røde blodlegemer til at sprænge, hvilket resulterer i, at en ny stor mængde parasitter frigives til blodbanen som derved kan invadere flere af de røde blodlegemer. For hver gang en ny stor mængde af parasitter frigives til blodbanen vil den smittede opleve høj feber og influenzalignende symptomer. Frigivelsen resulterer også i, at der for hver gang mangler flere og flere røde blodlegemer, hvilket kan resultere i en alvorlig blodmangel. De to malariatyper Plasmodium vivax og Plasmodium ovale adskiller sig fra de andre malariatyper ved, at de har et specielt stadie i deres livscyklus, hvor de kan opholde sig i leveren i lang tid uden, at den smittede har nogle symptomer. Pludseligt flere måneder efter smitte kan de bryde ud og forårsage sygdom hos den smittede. Der kan ses tilbagefald i helt op til fem år efter smitte.

Klik her for at læse mere om, hvordan man kan undgå at blive smittet med nogle af malariaparasitterne.

Hvor findes de forskellige typer malaria henne af i verden?

Malaria er en af de mest udbredte infektionssygdomme i verden og findes i ca. 91 af verdens lande. Overordnet findes Plasmodium vivax og Plasmodium falciparum i de fleste malariaområder. Dog er Plasmodium vivax sjælden i Vestafrika. Malariaparasitten Plasmodium malariae er også meget udbredt i verden, men er sjældent årsag til importeret malariasygdom i Danmark. Plasmodium ovale er ret sjælden, men har sin største udbredelse i Vestafrika. Plasmodium knowlesi er ligeledes sjælden og vides kun at leve i Sydøstasien særligt Borneo. Ved at få sig et overblik over, hvor der er lav og høj risiko for malariasmitte, kan man finde ud af, hvordan det er nødvendigt at beskytte sig mod malaria på sin rejse.

Klik her og få et overblik over udbredelsen af malaria i verden på Sikker Vaccinations verdenskort.

Hvilke af malariatyperne er farligst?

Af de fem malariaparasitter er det Plasmodium Falciparum og den meget sjældne Plasmodium knowlesi, som forårsager den mest alvorlige malariainfektion, som kan forårsage funktionssvigt af mange af kroppens organer og som kan være dødelig. Det er denne malariaform, der kaldes for ondartet (malign) malaria. De resterende parasitformer forårsager den godartede (benigne) malariaform med et noget mildere sygdomsforløb.

Klik her for at læse om symptomerne på de forskellige malariaformer.

Til trods for de forskellige sygdomsforløb kan alle malariaformer behandles, hvis der gives den korrekte behandling med tidlig opstart.

Læs mere om behandlingen af malaria her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser