Hvordan smitter stivkrampe (tetanus)?

Stivkrampe også kaldt tetanus skyldes en infektion med bakterien Clostridium tetani. Stivkrampebakterien findes overalt i verden, og man kan derfor let blive smittet. Årligt ses omkring en million tilfælde af stivkrampe, hvor de fleste tilfælde primært finder sted i de udviklingslande. I Danmark ses der gennemsnitligt mindre end et tilfælde af stivkrampe årligt. Vores gode hygiejne samt vaccination er faktorer, som har mindsket forekomsten af stivkrampe.

Hvor findes stivkrampebakterien?

Stivkrampebakterien findes i næsten alt omkring os, men særligt i jord og afføring fra dyr. Derfor er koncentrationen af bakterien særlig høj i jord, som er blevet forurenet med dyreafføring. I vores omgivelser findes bakterien i en inaktiv og modstandsdygtig form og bliver først aktiv, når den inficerer sår og rifter. Det skyldes, at stivkrampebakterien er en såkaldt anaerob bakterie, hvilket betyder, at den lever bedst og kun kan vokse uden ilt. Derfor kan bakterien i mennesker kun vokse i dødt væv som sår og rifter pga. det iltfattige miljø disse steder. Når stivkrampebakterien befinder sig under sine optimale omgivelser i det døde væv uden ilt, bliver den aktiv og begynder at danne sit giftstof, som er årsag til sygdommen stivkrampe.

Hvordan overføres bakterien til mennesker?

I Danmark smittede stivkrampe før i tiden ved, at bakterien blev overført under fødslen pga. en forurening omkring navlen. Årsagen var både, at hygiejnen var dårligere dengang, og at børnenes mødre ikke var vaccinerede mod stivkrampe, og derfor ikke havde overført beskyttende antistoffer mod stivkrampe til barnets immunsystem under graviditeten. I fattige dele af verden sker smitten stadig ved fødslen bl.a. på grund af den dårlige hygiejne. Derfor dør mange nyfødte af stivkrampe i disse lande. Nu om dage sker smitten primært på en anden måde. Stivkrampebakterien overføres ikke fra menneske til menneske, så smitten skal ske ved kontakt med jord eller andet snavs, som indeholder bakterien. Bakterien kan ikke trænge ind i kroppen igennem normal og helt intakt hud. For at smitten kan ske, kræver det, at der er en skade i huden, hvilket kan være sår og rifter. Stivkrampebakterien kan endda trænge ind i kroppen via helt små rifter og hudafskrabninger. Smitten sker, når disse sår i huden bliver forurenet med jord eller andet snavs, som indeholder bakterien. I det døde væv formerer bakterien sig og danner sit giftstof. Giftstoffet og IKKE stivkrampebakterien kan herefter sprede sig til resten af kroppen f.eks. hjernen. I hjernen blokkerer giftstoffet de nerver, der normalt får ens muskler til at slappe af. Derfor opstår de karakteristiske kramper ved stivkrampe. Der kan gå fra to dage til flere måneder, oftest 1-2 uger, før giftstoffet påvirker nerverne. Skaden i huden, som oprindeligt var indgangsporten for bakterien, kan være glemt af patienten eller helet helt op, før stivkrampen bryder ud. På baggrund af smittevejen for stivkrampe, er der nogle faktorer, som øger risikoen for smitte. Helt generelt gælder det, at jo større og mere forurenet såret er, desto større er risikoen for smitte. Derudover har stofmisbrugere, som anvender beskidte sprøjter, en øget risiko for smitte. Smitten er også øget ved brand- og operationssår, ligesom den også er øget i underlivet hos kvinder, der lige har født.

Hvad er symptomerne på, at jeg er smittet med stivkrampe?

Overordnet er det karakteristiske symptom på stivkrampe kramper. Kramperne kan påvirke alle musklerne i kroppen, men det bliver særligt farligt, hvis musklerne til vejrtrækningen bliver ramt. Dette kan gøre, at patienterne stopper med at trække vejret, og i sidste ende dør af stivkrampe.

Hvad er symptomerne på stivkrampe? Læs mere her.

Hvordan stilles diagnosen stivkrampe?

Lægen stiller diagnosen, stivkrampe, ud fra sygehistorien og de klager, som patienten kommer med. For ydereligere at være sikker på, at der er tale om stivkrampe, tages der blodprøver, scanningsbilleder af hjernen og undersøgelser af signaler og impulser i nerverne og musklerne.

Hvis man får konstateret stivkrampe, bliver det anmeldt til bl.a. Statens Serum Institut, så man kan holde øje med antallet af tilfælde i løbet af et år.

Læs mere her omkring, hvordan diagnosen stivkrampe stille.

Hvordan kan jeg beskytte mig imod stivkrampe?

Først og fremmest bliver risikoen for smitte med stivkrampe væsentlig mindre, hvis der er god hygiejne. Særligt skal man vaske et sår grundigt med vand og sæbe, så stivkrampebakterien ikke kan trænge ind i kroppen derfra. Derudover anbefales alle at blive vaccineret imod stivkrampe, hvilket skal gøres hvert 10. år for at holde beskyttelsen ved lige.

Vaccination mod stivkrampe. Læs mere her.

Hvis jeg er uheldig at blive smittet, kan jeg så blive behandlet?

Man kan godt behandle stivkrampe, men det er en meget intensiv behandling, som kræver tæt overvågning, da stivkrampen bl.a. kan gøre det svært at trække vejret. Selve bakterien behandles medicinsk med antibiotika. Indgangsporten for bakterien, som oftest er et sår, skal holdes grundigt rent.

Hvordan behandler man stivkrampe? Klik her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser