Hvordan stiller man diagnosen malaria?

Malaria skyldes smitte med en af de fem forskellige malariaparasitter. Fælles kaldes malariaparasitterne for Plasmodium.

Læs mere om de forskellige malariatyper her.

Smitten sker ved, at man bliver stukket af en myg, der selv er smittet med malariaparasitter. Efter myggestikket kommer malariaparasitterne til den smittedes lever via blodbanen. I leveren videreudvikles malariaparasitterne og overføres så til blodbanen igen, hvor de kan angribe den smittedes røde blodlegemer, som vil blive ødelagt og gå til grunde. Dette kan føre til alvorlig blodmangel.

Klik her for at blive klogere på malaria.

Hvordan stiller lægen diagnosen ”malaria”?

Lægen får mistanke om smitte med malaria ud fra symptom- og rejsebeskrivelse. Da malariaparasitterne angriber og lever i de røde blodlegemer, er det i blodet på den smittede, at man kan påvise parasitterne. Diagnosen stilles endeligt ved, at man påviser parasitterne i den smittedes blod. Dettes gøres ved hjælp af noget, som kaldes for dråbe- og udstrygningspræparater. De fremstilles ved, at et par dråber af patientens blod, som kan komme fra en øreflip eller fingerspids, dryppes på eller udstryges på et glas, kaldt et objektglas. Objektglasset bliver efterfølgende farvet med nogle specifikke farvemetoder. Farvningen vil kunne farve parasitterne tydeligere, så de kan ses i mikroskopet, hvis de er til stede i patientens blod. I nogle tilfælde kan man blive nødt til at lave undersøgelsen flere gange, hvis feberen lige er begyndt og/eller den forebyggende malariamedicin holder malariaparasitten nede og derved skjuler smitten. Der er også kommet nyere metoder til, som kaldes for hurtig-tests. Ved hurtig-tests sættes en dråbe af patientens blod på en reagensstrimmel, der herefter kan fremvise et specifikt mønster bestående af farvede linjer, hvis den er positiv for malaria, og personen derved er smittet med malaria. Det positive ved hurtig-testene er, at de, som navnet siger det, er hurtige til at stille diagnosen malaria. Derudover er de vurderet til at være gode og præcise, hvilket betyder, at de ret korrekt kan fortælle om en person er smittet med malaria eller ej. For at sikre optimalt resultat bør testen udføres af en uddannet person som f.eks. en bioanalytiker, der er vant til at arbejde med testene.

Hvad er symptomerne på malaria, som kan give mistanke om smitte?

Ved smitte ses symptomerne på malaria typisk en til to uger efter, men symptomerne kan også først opstå flere måneder efter, at man er blevet smittet. Malaria har influenzalignende symptomer, hvorfor man kan få mistanke om malaria, hvis man har symptomer som feber, ømhed i muskler og led, hovedpine, kvalme, opkast og diarré. Typisk kommer symptomerne i anfald varende nogle timer, hvor man mellem anfaldene næsten kan føle sig helt rask. Tiden mellem anfaldende er meget varierende og afhænger bl.a., hvilken type af malariaparasitterne, man er blevet smittet med. Overordnet inddeler man malaria i to former: en godartet (benign) og en ondartet (malign) form. Den ondartede form har et mere alvorligt sygdomsforløb, hvor symptomerne er mere konstant til stede. Uden behandling kan malaria være årsag til organsvigt og i værste fald være dødelig.

Klik her for at læse, hvad symptomerne på malaria er.

Er der nogle symptomer, som jeg skal være ekstra opmærksom på?

Feber og/eller kulderystelser er det vigtigste faresignal at være opmærksom på, hvis det opstår efter ophold i et malariarisikofyldt område. Hvis man oplever dette, skal man hurtigst muligt søge læge, og det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på, at man har været i et malariarisikofyldt område, hvis dette er tilfældet. Ved blot den mindste mistanke om malariasmitte vil lægen sørge for indlæggelse på et hospital.

LINK: Læs mere her omkring, hvor farlig malaria er.

Hvis diagnosen ”malaria” stilles, kan man så blive behandlet?

Som udgangspunkt kan man helbredes for malaria ligegyldigt, hvilken type malaria man er smittet med. Dog er det vigtigt, at man opstarter den korrekte behandling hurtigst muligt, hvorfor diagnosticering af sygdommen er vigtig. Behandlingen består af antimalariamedicin, der er den samme medicin, man anvender til at forebygge malaria med på rejser. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man har anvendt forebyggende antimalariamedicin en rejse, kan man ikke anvende den samme type medicin til behandlingen.

Læs mere om behandlingen af malaria her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser