Hvordan stilles diagnosen stivkrampe?

Hvordan stilles diagnosen stivkrampe?

Stivkrampe, også kaldet tetanus, kan primært diagnosticeres ud fra sygdommens karakteristiske symptomer og tegn. Symptomerne er typisk stivhed i tyggemusklen, så det kan være svært at tygge og åbne munden, kramper i ansigtets muskler med dannelse af dybe panderynker og mundvige der bliver trukket ud til siderne, så munden stivner i et vedvarende ”smil”. Derudover er der smerter - særligt der, hvor stivkrampebakterien er trængt ind i kroppen. Lægen stiller også diagnosen på baggrund af patientens syge- og vaccinationshistorie. Lægen undersøger patienten for symptomerne og går særligt op i at udelukke andre årsager til kramperne som f.eks. epilepsi, hjernebetændelse, psykiske sygdomme og forgiftninger. Stivkrampe adskiller sig fra disse sygdomme ved, at man ved stivkrampe også er stiv i musklerne mellem kramperne. Man anvender blandt andet blodprøver, scanningsundersøgelser af hjernen og undersøgelser af nervernes og musklernes elektriske aktivitet til at udelukke de andre sygdomme. Materiale fra såret skal undersøges og sendes til dyrkning, hvilket kan være med til at bekræfte diagnosen stivkrampe. Dog må dette ikke forsinke behandlingen, hvorfor behandling af stivkrampe ofte påbegyndes ved mistanke om stivkrampe alene baseret på symptomerne. Hvis stivkrampe bliver diagnosticeret, skal sygdomstilfældet anmeldes til embedslægen og til Statens Serum Institut. På den måde kan man overvåge antallet af stivkrampe-tilfælde i Danmark, hvilket er vigtigt, da stivkrampe er en alvorlig sygdom.

Hvad er symptomerne på stivkrampe?

Stivkrampe kan forløbe meget forskelligt. I nogle tilfælde bliver det meget alvorligt, mens stivkrampen i andre tilfælde kan være meget mild uden gener. Symptomerne på stivkrampe er typisk kramper i kroppens muskler. Oftest starter det med stivhed i tyggemusklerne og derefter i ryggens og nakkens muskler, så det f.eks. bliver svært at synke. Der vil typisk også ses stivhed i ansigtet, mavens muskler og til allersidst i arme og ben. I de mest alvorlige tilfælde bliver musklerne til vejrtrækningen påvirket, hvilket gør det svært at få vejret. Derfor kan stivkrampe i sidste ende være dødelig.

Læs mere om symptomerne på stivkrampe her.

Hvornår bør man opsøge læge for hjælp?

Det anbefales, at man opsøger læge eller en skadestue for at få en stivkrampevaccination, hvis man har et dybt og/eller beskidt sår, og man ikke er blevet vaccineret mod stivkrampe inden for de sidste 10 år eller ikke kan huske, hvornår man sidst blev vaccineret mod stivkrampe. Det er særligt vigtigt at søge hjælp, hvis såret kan være forurenet med snavs eller afføring fra dyr eller jord, da stivkrampebakterien, Clostridium tetani, ofte findes der. Hvis man begynder at opleve symptomer på stivkrampe som f.eks. muskelsammentrækninger og kramper i ansigt, nakke eller krop, er det også vigtigt at søge hjælp for at få afklaret, om der er tale om stivkrampe eller ej, så behandlingen kan påbegyndes hurtigst muligt.

Læs mere omkring behandling af stivkrampe her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser