Japansk hjernebetændelse - hvad er det?

Japansk hjernebetændelse – hvad er det?

Japansk hjernebetændelse (japansk encephalitis) er en infektion i hjernen på grund af smitte med et virus. Dette virus tilhører gruppen af vira kaldet flavi-vira, som dengue feber-virusset og gul feber-viruset også hører under. Smitten overføres via myggestik, og ved sygdom kan man i værste fald risikere at få hjerneskader og/eller dø. Dog oplever man i langt de fleste tilfælde blot milde influenzalignende symptomer og ingen påvirkning af hjernen. Efter myggestikket kommer virusset over i blodbanen og kan dele sig i menneskeceller. Med tiden begynder virusset at trænge ind i nervesystemet og kan så ligeledes angribe cellerne her. Herefter kan symptomerne opstå. Det siges dog, at kun én ud af 100 smittede vil udvikle mærkbare symptomer. Den bedste måde, hvorpå man kan beskytte sig mod japansk hjernebetændelse, er vaccination.

Hvor hyppigt og hvor i verden ses tilfælde med japansk hjernebetændelse?

På trods af navnet, smitter japansk hjernebetændelse ikke kun i Japan, men derimod i store dele af Asien, hvor risikoen for smitte er særlig stor i Indien, Kina og Sydøstasien. Sygdommen er dog meget sjælden hos turister og andre korttidsbesøgende i disse lande. Der ses ca. 70.000 sygdomstilfælde i Asien om året, hvor ca. 10.000 dør af sygdommen (primært børn). Dog giver langt de fleste af tilfældene ingen hjernesymptomer eller alvorlige bivirkninger. Sygdommen er specielt smitsom, når der er varmt og fugtigt, hvilket typisk er om foråret og sommeren. Derfor er der ikke smitterisiko for sygdommen hele året i alle landene, men kun i en bestemt sæson. Japansk hjernebetændelse kommer også i epidemier, hvilket betyder, at der kommer udbrud med stor forekomst med nogle års mellemrum, hvor der imellem er perioder med lav forekomst af sygdomstilfældene. Disse udbrud kan komme uden for sæson.

Hvordan smitter japansk hjernebetændelse?

Japansk hjernebetændelse smitter ved myggestik. Primært findes virusset hos grise og nogle bestemte fuglearter. Et af problemerne er, at virusset kan formere sig i bl.a. grise uden, at de bliver syge. På den måde er det svært helt at udrydde viruset og dermed smitten. Viruset overføres fra disse dyr til mennesker via myggestik. Det sker ved, at en myg suger blod fra et smittet dyr og derefter stikker et menneske. Det er vigtigt at bemærke, at sygdommen ikke kan smitte mellem mennesker. Det er bestemte myggearter, som overfører smitten, og man skal være opmærksom på, at disse myggearter også stikker om dagen, hvorfor myggestikforebyggelse er nødvendig hele døgnet rundt. De smittede myg lever hovedsageligt ”ude på landet”, hvorfor smitterisikoen er størst her. De kan dog også findes i storbyerne, fordi der f.eks. nogle gange lever grise i de asiatiske storbyers slum.

Hvilke symptomer ses ved smitte med japansk hjernebetændelse?

Kun ca. 1 ud af 100 smittede (svarer til ca. 1 % af de smittede) vil udvikle symptomer på japansk hjernebetændelse. De mest almindelige symptomer er feber, kraftig hovedpine og i nogle tilfælde påvirkning af bevidstheden. Der kan desuden ses andre symptomer fra nervesystemet som f.eks. kvalme, opkastninger og kramper. Ved alvorlige symptomer kan der opstå en livstruende betændelsestilstand i hjernen og evt. koma. Omkring 30 % af de voksne, som udvikler symptomerne vil dø af japansk hjernebetændelse, mens op mod 50 % af de overlevende med symptomer vil få livslange mén fra nervesystemet. Hvis man oplever symptomer på japansk hjernebetændelse, vil symptomerne typisk vise sig 4-16 dage efter smitte. Dette tidsrum kaldes for inkubationstiden.

Hvordan beskytter jeg mig mod smitte med japansk hjernebetændelse?

Når man skal beskytte sig mod japansk hjernebetændelse handler det om at undgå at blive stukket af en myg, der er smittet med japansk hjernebetændelse. Der findes forskellige myggesprays og –net som kan forebygge myggestik. Derudover kan man også sprøjte f.eks. ens hotelværelse med myggespray og anvende myggenet i døre- og vinduesåbninger. Da myggene bliver tiltrukket af lys, anbefales det, at man om aftenen først tænder lyset, når døre og vinduer er helt lukkede. Det anbefales også at tildække huden med sokker, lange bukser og langærmede trøjer, hvis man opholder sig udenfor efter solnedgang i et område med risiko for japansk hjernebetændelse. Det gælder, at hotelværelser med klimaanlæg i princippet er myggefrie. Derudover er vaccination en sikker måde at undgå at blive syg med japansk hjernebetændelse.

Vaccination mod japansk hjernebetændelse

Vaccination er en af de bedste metoder, hvorpå man kan beskytte sig mod smitte med japansk hjernebetændelse. Vaccinen kaldes Ixiaro® og indeholder en inaktiveret udgave af det virus, som forårsager japansk hjernebetændelse. Det anbefales, at alle rejsende, der skal opholde sig i en længere periode i områder med risiko for smitte vaccineres. Ved kortere ophold, hvor man skal befinde sig meget på landet og i skove, anbefales vaccinen også, da der lever mange myg disse steder. Vaccinen kan gives til børn fra de er fyldt omkring to måneder. Børn fra to måneder til tre år får den halve voksendosis. Børn under 12 måneder vaccineres ikke på apoteket. De første to vacciner gives med optimalt 28 dages mellemrum. De to vacciner kan til voksne mellem 18-65 år gives med 7 dages mellemrum. Efter de to vacciner er man beskyttet mod japansk hjernebetændelse de næste 12-24 måneder. Herefter kan man ved fortsat behov for beskyttelse blive vaccineret med en tredje vaccine, hvorefter beskyttelsen gælder i yderligere mindst 10 år. Vaccinen kan i nogle tilfælde give bivirkninger, og de hyppigste er hovedpine, feber, utilpashed og smerter i musklerne og ømhed, rødme og hævelse på indstiksstedet. Bivirkningerne forsvinder oftest af sig selv efter et par dage.

Læs mere her omkring vaccination mod japansk hjernebetændelse.

Hvordan stiller man diagnosen japansk hjernebetændelse?

Da andre vira også kan forårsage hjernebetændelse, er det vigtigt at være sikker på, hvilken virus der er den præcise årsag, så behandlingen kan være så målrettet som muligt. Blandt andet kan dengue feber- og gul feber-virusset, som også er fra flavivirus-familien, give et lignende sygdomsbillede. Diagnosen japansk hjernebetændelse bekræftes ved enten at påvise virusset i rygmarvsvæsken eller i blodprøver som viser antistoffer mod virusset.

Hvordan behandler man for japansk hjernebetændelse?

De fleste af de smittede oplever ofte ingen eller kun meget få symptomer, og de bliver ofte hurtigt raske helt af sig selv. Dog skal man være klar over, at der opstår hjernebetændelse hos 0,5 % af de smittede, hvilket er livsfarligt. Der findes ikke en specifik behandling af japansk hjernebetændelse, og man kan derfor kun behandle de symptomer, som den smittede har og derved forsøge at undgå alvorlige konsekvenser af sygdommen. Denne behandling foregår på et sygehus. Selve hjernebetændelsen kan altså ikke behandles. For at sikre bedste mulig resultat af behandlingen, skal man hurtigst muligt søge læge ved mistanke om smitte med japansk hjernebetændelse. Japansk hjernebetændelse er en af de alvorligste former for hjernebetændelse og har en dødelighed på 10-50 %. Da japansk hjernebetændelse skyldes en infektion med et virus, hjælper antibiotika ikke, fordi antibiotika kun virker ved infektioner med bakterier. Til trods for den manglende specifikke behandling af sygdommen, ser langtidsudsigterne for den smittede relativt gode ud.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser