Kolera - hvad er det?

Kolera er en smitsom sygdom i mave-tarm-systemet. Sygdommen skyldes smitte med kolerabakterien Vibrio cholerae og er karakteriseret ved hurtig indsættende, kraftige og hyppige vandige diarréer, som kan opstå få dage efter smitte. Man kan risikere at miste mange liter væske. Kolera hører ikke under gruppen af tropiske sygdomme, da dets forekomst ikke afhænger af geografi, men hænger derimod mere sammen med hygiejne og drikkevandskvalitet i det pågældende land. Det var lægen John Snow, som påviste denne sammenhæng ud fra epidemier i 1800-tallet omkring en brønd med dårlig hygiejne i London.

Hvor er der kolera, og hvad er hyppigheden af sygdomstilfældene?

På verdensplan ses der årligt knap 200.000 tilfælde af kolera, men det er meget sjældent, at turister bliver smittet med kolera. Det er særligt i udviklingslandene i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika, at der findes kolera. Derudover opstår kolera i epidemier, altså pludselige store udbrud, ved f.eks. naturkatastrofer og krig. Disse epidemier rammer oftest tæt befolkede og fattige områder med dårlig hygiejne. I Danmark har der f.eks. ikke været epidemier siden 1853 og med vores eksisterende gode hygiejne, er det meget usandsynligt, at der vil komme en epidemi igen. Dog er der omkring tre kolera-tilfælde om året i Danmark, som primært er importeret fra rejser til Sydøstasien.

LINK: Læs mere om koleras udbredelse her.

Hvordan smitter kolera?

Kolera-bakterien, Vibrio cholerae, udskilles med afføringen fra mennesker, og hvis dette på en eller anden måde kommer i kontakt med f.eks. drikkevarer, kan bakterien smitte andre. Derudover kan bakterien også smitte gennem forurenede fødevarer, hvis en smittet person ikke vasker sine hænder godt nok efter toiletbesøg. Smitterisikoen er særlig stor fra fisk og skaldyr, hvis de har været i forurenet vand. Det skyldes, at skaldyr renser store mængder af vand og opkoncentrerer kolera-bakterien hvilket resulterer i et stort indhold af bakterien i sig. Overordnet siger man, at kolera-bakterien smitter via forurenet vand i udviklingslande, mens bakterien oftere smitter via mad i industrialiserede lande. I udviklingslandene er det primært børn fra 2-4 år, som bliver smittet med kolera, mens kolera forekommer i alle aldersgrupper i de instustrialiserede lande.

LINK: Klik her og læs mere om koleras smitteveje.

Hvad er symptomerne på kolera?

Fra man bliver smittet med kolera-bakterien til, at sygdommen viser sig, kan der gå mindre end et døgn, men der kan også gå op til fem døgn. Denne periode kaldes for inkubationstiden. Mave-tarm-infektionen viser sig ofte med lette symptomer som almindelig diaré uden kvalme, muligvis let feber, mavesmerter men kan også være helt symptomfri. Afføringen kan blive grålig, grumset, men dog uden lugt, blod og pus. Dette milde sygdomsforløb går ofte over af sig selv. Til trods for et mildt sygdomsforløb, kan man stadig smitte andre med kolera. Ved alvorligere tilfælde vil der komme opkastninger og voldsomme, vandige diaréer, som ligner risvand ved at være blegt med små flager i. På grund af de vandige diarréer mistes store mængder væske, hvilket kan være helt op til en liter i timen. Dette kan bl.a. føre til lavt blodtryk. Hvis der ikke sker hurtig behandling ved det alvorlige sygdomsforløb, kan kolera være dødeligt allerede efter et døgn på grund af udtalt dehydrering. Symptomerne på et alvorlig forløb af kolera er slap hud, muskelkramper, hæs stemme, påvirket bevidsthed, sløvhed og forvirring, hvilket skyldes den massive dehydrering. Disse symptomer ses typisk, når vandtabet overstiger 5-10 L. Symptomerne på kolera skyldes det giftstof, som bakterien danner. Giftstoffet påvirker slimhindens celler i tyndtarmen, hvilket gør, at tarmen udskiller store mængder vand og salte. Dette er årsagen til de voldsomme og vandige diarréer.

LINK: Klik her for at læse mere om, hvad kolera gør ved kroppen.

Hvordan kan man mindske risikoen for smitte med kolera?

Da kolera oftest smitter ved indtagelse af drikkevand, som er blevet forurenet med kolerabakterien, er den bedste forebyggelse at sørge for god hygiejne af sit drikkevand. Der findes også en vaccine, som kan beskytte mod kolera, men ellers kan man tage følgende forholdsregler:

  1. Man bør kun drikke vand, der er blevet kogt eller desinficeret på en anden måde. Varm kaffe og te samt drikkevarer på flaske antages at være hygiejnisk sikre.
  2. Man bør undgå isterninger i sine drikkevarer.
  3. Man bør være opmærksom på, at flødeis fra uhygiejniske boder kan være forurenet med kolerabakterien.
  4. Man bør kun spise mad, der er ordentligt tilberedt og helst stadig varmt, når man får det serveret.
  5. Man bør undgå rå fisk og skaldyr, da kolerabakterien lettere ophober sig i disse.
  6. Man bør undgå at spise rå frugt og grønt, medmindre det er frugter man skræller selv.
  7. Man bør være særlig påpasselig med at spise mad fra gadekøkkener.

Vaccination mod kolera

Vaccination er en god måde, hvorpå man kan beskytte sig mod kolera. Vaccinen mod kolera kaldes Dukoral og består af dræbte kolerabakterier og en inaktiveret udgave af kolerabakteriens giftstof. Yderligere beskytter vaccinen også mod nogle typer af E. Coli-bakterierne, fordi de danner et giftstof, der minder om koleras giftstof. Da E. Coli kan være årsag til rejsediarré mindsker koleravaccinen også risikoen for rejsediarréer. Dukoral er en drikkevaccine og består af to doser. De skal drikkes med 1-6 ugers (optimalt 2 ugers) mellemrum, hvor den sidste dosis anbefales at være drukket senest en uge inden afrejse. Det er vigtigt, at vaccinen opbevares på køl, og at man ikke spiser og drikker en time før og efter at have drukket vaccinen. Børn mellem 2 og 6 år skal have tre doser af vaccinen, men kun den halve mængde hver gang.
Risikoen for kolera er forholdsvis lav for almindelig turistrejsende, hvorfor disse typisk ikke anbefales vaccinen. Derimod bør alle, der skal opholde sig i områder med koleraudbrud eller under ringe sanitære forhold som f.eks. nødhjælpsarbejdere, blive vaccineret. Det gælder, at vaccinationen kan gives fra 2 årsalderen og op. Efter endt vaccination har voksne en beskyttelse på 100 % mod kolera og børn en beskyttelse på 85 %. Herefter falder beskyttelsen dog. Efter to år skal man ikke længere regne med at være beskyttet mod kolera. Ydereligere giver vaccinen en reduktion af rejsediarré-tilfælde på 25-40 % de første tre måneder efter endt vaccination. Det er meget sjældent, at der ses bivirkninger til Dukoral. Mindre end 1 % oplever kortvarige mavesmerter og diarré.

Hvis du er medlem af ”Sygeforsikring Danmark” kan du få dækket 50 % af dine udgifter til dine rejsevaccinationer.

LINK: Bliv klogere på vaccination mod kolera ved at klikke her.

Sådan stilles diagnosen kolera

Primært diagnosticeres kolera ud fra de karakteristiske voldsomme, vandtynde afføringer og en typisk sygehistorie med udlandsophold i et land med stor forekomst af kolera. Da mange sygdomme kan give diarré, bekræftes kolera ved at påvise bakterien i prøver fra afføring eller ud fra blodprøver. Dog opstarter man straks behandling for kolera, før bakterien er påvist i afføringen, hvis diarréen er meget voldsom for at undgå dehydrering.

Kan kolera behandles?

Kolera kan behandles, men det er vigtigt med hurtig opstart af behandlingen for at undgå, at dehydreringen bliver for stor. Hovedformålet med behandlingen er at forhindre alt for store mængder væsketab i perioden ind til kroppen helt har nedkæmpet kolerabakterien. Derfor bør man søge læge, hvis man har mistanke om at være smittet med kolera. Der findes én meget simpel behandling af kolera, og det er rigeligt med væske blandet med salt og sukker. Hvis man er i den situation, at man er langt fra et sygehus eller læge, kan man selv starte behandlingen ved at indtage de store mængder væske iblandet salt. Man kan købe pulver, der indeholder det rigtige blandingsforhold af salt, bikarbonat (base) og sukker, som man kan iblande sit vand. Ellers kan man selv lave en blanding med vand, sukker og salt kogt sammen. Dog bør svære koleratilfælde behandles på sygehuset. Hvis væsketilførslen skal gå ekstra hurtigt, kan det gives direkte ind i blodbanen via et drop, men selv ved epidemier kan 90 % af de smittede selv klare at drikke al væsken. Ud over væske kan man give antibiotika til at afkorte og mildne sygdomsforløbet. Antibiotika stopper også udskillelsen og dermed smitten af bakterien tidligere, så man ikke kan smitte andre i lige så lang en periode. Hvis man blot har milde symptomer på kolera, behøver man ikke antibiotika. Lige så snart opkastningerne er stoppet, kan man begynde at indtage fast føde igen. Ved smitte er langtidsudsigterne gode med lav dødelighed på under 1 %, hvis den korrekte behandling opstartes tidligt.

LINK: Læs mere om behandlingen af kolera her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser