Meningitis - hvad er det?

Hvad er meningitis?

Meningitis er en betændelse i de hinder, som dækker hjernen, også kaldet meninges, hvorfor meningitis også kaldes for hjernehindebetændelse. Selve betændelsen kan være forårsaget af både bakterier og virus. Der findes altså forskellige typer af meningitis. Virus er oftest årsag til betændelsen og har som regel også det mindst alvorlige sygdomsforløb, som endda kan gå over af sig selv uden behandling. Modsat er den bakterielle infektion en meget alvorlig tilstand, som kan forårsage død og hjerneskade til trods for korrekt og tidlig behandling. Det er typisk bakterier, som normalt lever i de øvre luftveje, der giver denne form for meningitis. Betændelsen opstår, når disse bakterier vandrer over i blodbanen og herfra videre til hjernehinderne. De mest alvorlige tilfælde med bakteriel meningitis skyldes streptokokker (Streptococcus Pneumoniae) og meningokokker (Neisseria Meningitidis). Det er meningokokkerne, som man bliver vaccineret imod. Da der findes forskellige opbygninger af Neisseria meningitidis’ kapsel, kan meningokokkerne inddeles i forskellige grupper: A, B, C, W135, X, Y, Z og 29E. I Danmark er de hyppigst forekommende typer: B, W135 og C.

Da sygdommen kan blive dødelig er det vigtigt at kontakte læge ved mistanke om smitte. I Danmark var det tidligere bakterien haemophilus influenza tybe b, der var den primære årsag til meningitis hos børn, men efter vaccinationen mod denne bakterie er blevet en del af det danske børnevaccinationsprogram, er meningokokkerne blevet den hyppigste årsag til bakteriel meningitis. Meningokok meningitis kaldes også for smitsom hjernebetændelse (meningitis) til trods for, at sygdommen faktisk ikke er særlig smitsom. Det er meget sjældent, at man ser flere meningitistilfælde i samme omgangskreds f.eks. i familier og børnehaver.

Hvor er der risiko for smitte med meningitis?

Som udgangspunkt er der risiko for smitte med meningitis i hele verden, men alligevel ses der en øget forekomst af sygdomstilfælde i det område, der kaldes for ”meningitisbæltet”. Dette bælte går tværs over Afrika fra Senegal i vest til Etiopien østpå. Meningitistilfældene ses særligt i tørsæsonen, som går fra december til juni, hvor der kan opstå epidemier. Her er det typisk gruppe A og gruppe W135 af meningitis, som ses. Der ses også epidemier og smitte ved pilgrimsrejser til Mekka i Saudi-Arabien.

Hvordan smitter meningitis?

Det er ikke fuldt klarlagt, hvordan raske mennesker pludselig kan blive syge med meningitis. Man ved dog, at meningokok-bakterien er en del af den normale bakterieflora i næsen og svælget hos ca. 2-30 % af befolkningen, og kun omkring 1 % af disse bærere af bakterien vil udvise symptomer på meningitis. Alligevel kan disse personer smitte andre med meningitis via blandt andet host og nys. Unge mennesker og personer som har nedsat immunforsvar, har sukkersyge, eller som ryger (slimhinderne i luftvejene er ofte beskadigede og dermed mere sårbare overfor meningokokbakterien) har en øget risiko for smitte. Risikoen for infektion med meningokok-bakterien stiger også, hvis der er forbindelse mellem næsehulen og hjernehinderne, hvilket kan være tilfældet efter kraniebrud. Derfor opstartes der hyppigt en forebyggende antibiotikabehandling efter kraniebrud.

Oftest gælder det, at sygdomstilfælde med meningokokker optræder som enkelte tilfælde. Alligevel kan der optræde flere tilfælde i det samme område på samme tidspunkt, hvorfor det anbefales, at de personer, der bor under samme tag som den smittede, får en forebyggende behandling mod meningitis.

Hvilke tegn ses ved smitte med meningitis?

Fra smitte til, at man udviser symptomer på sygdom, går der hyppigst 2-10 dage. Denne periode kaldes for inkubationstiden. Symptomerne på meningokok meningitis kan være:

  • Symptomer på meningitis er høj feber, sløvhed, stiv nakke - den syge kan ikke få hagen ned på brystet -, hovedpine, reagerer på stærkt lys, eventuelt et udslæt eller kramper
  • De tidlige symptomer kan minde om influenza

Se link.

Sløret bevidsthed, nakke- og rygstivhed og overfølsomhed over for lyd, lys og berøring er de typiske tegn på meningitis.

Det er vigtigt, at man ringer 112 ved blot den mindste mistanke om meningitis.

Bliv klogere på de typiske tegn på smitte med meningitis her.

Hvem anbefales vaccination mod meningitis?

Eftersom smitterisikoen for meningokok meningitis er lille i Danmark, anbefales alle ikke at blive vaccineret mod bakterien. Vaccinationen mod meningokokker anbefales ved rejser til lande med høj forekomst af sygdommen som for eksempel lande i Afrika og ved tilfælde, hvor man har været i tæt kontakt med en person, som bliver diagnosticeret med smitsom meningitis. Vaccinen kaldes Nimenrix® og indeholder oprenset dele af bakteriens kapsel fra typerne A, C, W135 og Y, så kroppen kan danne antistoffer mod disse kapseltyper og angribe dem ved smitte. Vaccinen beskytter altså kun mod disse typer af meningokok meningitis. Vaccinationen kan gives til voksne og børn over et år.

Det anbefales, at vaccinen gives en gang senest to uger inden afrejse, hvorefter vaccinen beskytter mod meningokok meningitis de næste 5 år.

Efter vaccination kan der ses bivirkninger, som oftest er hovedpine, kvalme og ømhed, rødme og hævelse ved indstiksstedet. Mere alvorlige bivirkninger er meget sjældent. Man skal være opmærksom på, at myndighederne i Saudi-Arabien kræver vaccination mod meningokok meningitis ved pilgrimsrejser til Mekka. Det gælder blandt andet, at alle rejsende ældre end to år skal vaccineres én gang senest 10 dage før indrejse i Saudi-Arabien. Det anbefales at forhøre sig på apoteket for at sikre sig, at man opfylder alle dokumentationskravene, før man rejser til Saudi-Arabien.

Hvis du er medlem af ”Sygeforsikringen Danmark” kan du få dækket 50 % af dine udgiver til dine rejsevaccinationer.

Hvordan stilles diagnosen meningitis?

Ved mistanke om meningokok meningitis, skal der straks sættes en undersøgelse i gang for enten at af- eller bekræfte meningitis. Undersøgelserne bygger på analyse af blod og rygmarvsvæske fra patienten.

Kan man behandles for meningitis?

Bakteriel meningokok meningitis er en alvorlig sygdom, der ubehandlet har en høj dødelighed nær 100 %. Selv ved korrekt og optimal behandling dør omkring 5-15 %, da sygdommen kan udvikle sig meget hurtigt. 10-15 % oplever alvorlige mén efter et meningitis-tilfælde. Det kan være mén som for eksempel hørenedsættelse, epilepsi (kramper), indlærings- og talebesvær og nedsat mental funktion.

Behandlingen mod bakteriel meningitis er antibiotika.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser