Stivkrampe - kan man dø af det?

Stivkrampe er en sygdom, som påvirker kroppens nerver, hvilket skaber kramper i mange af kroppens muskler. Sygdommen skyldes smitte med bakterien Clostridium tetani, som laver et giftstof (toksin) der er årsagen til kramperne. Kramperne kan blive meget alvorlige, særligt hvis de påvirker musklerne til vejrtrækningen. I de alvorlige tilfælde kan man dø af stivkrampe.

Hvorfor får man stivkrampe?

Stivkrampe skyldes smitte med bakterien Clostridium tetani. Smitten kan kun ske, hvis der er defekter i huden som sår og rifter, fordi stivkrampebakterien ikke kan trænge igennem intakt hud. Da bakterien primært findes i jord og snavs, sker smitten ved, at sår og rifter bliver forurenede. Når bakterien befinder sig i det døde væv i sår og rifter, bliver den aktiv og begynder at lave sit giftstof. Giftstoffet kan dernæst blive transporteret rundt i kroppen og skabe kramper i kroppens forskellige muskler. Typisk er det tyggemusklerne og ansigtets andre muskler, som bliver påvirket først. Senere i forløbet kan musklerne til vejrtrækningen også blive påvirket, hvilket gør stivkrampe til en livsfarlig sygdom, hvor det kan være nødvendigt at anvende en respirator for at hjælpe med at trække vejret.

Stivkrampe – hvad er det? Læs mere omkring stivkrampe (tetanus) her.

Hvem kan blive smittet med stivkrampe?

Teoretisk set kan alle, som ikke er blevet vaccineret mod stivkrampe, blive smitte med stivkrampe. I Danmark er stivkrampe en meget sjælden sygdom med 1-2 tilfælde årligt, hvorfor det er yderst usædvanligt, at man hører om folk, der er døde af stivkrampe. Den lave forekomst af stivkrampe skyldes, at vaccination mod stivkrampe er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Derudover bliver man også vaccineret som voksen, hvis man opsøger lægen eller skadestuen på grund af et sår og ikke kan huske, om man har fået opdateret sin stivkrampevaccination eller ej. For at beskytte hele livet igennem skal stivkrampevaccinationen gives hvert 10. år. Før i tiden døde langt flere af stivkrampe. Det gjaldt primært nyfødte, som blev smittet med stivkrampe under fødslen. Dette sker sjældent i dag, fordi de nyfødte børn er beskyttede af moderens antistoffer mod stivkrampen, som hun har fået fra vaccinationen og overført til barnet under graviditeten. Derudover har den gode hygiejne under fødsler også mindsket smitterisikoen og dermed dødeligheden.

LINK: Læs mere om stivkrampe hos nyfødte her.

Hvordan forløber stivkrampen?

Stivkrampe kan altså være en livsfarlig sygdom, som man kan dø af. Dog kan stivkrampe også forløbe i et meget mildt forløb, hvor stivkrampen er overstået på omkring en uge. I de alvorlige tilfælde varer stivkrampen i en måned, hvor kramper i brystkassen og musklerne i de øvre luftveje gør det svært at trække vejret. I gennemsnit dør 10-15 % af dem, som får stivkrampe. Endnu farligere er det, hvis nyfødte bliver smittet med stivkrampe, fordi de ikke er særlig modstandsdygtige. Her dør omkring 90-100 % ved smitte. Forløbet er typisk, at der går 1-2 uger fra infektionstidspunktet til, at symptomerne på stivkrampe begynder. Generelt bliver sygdommen først livsfarlig, når kramperne begynder at påvirke musklerne til vejrtrækningen.

Læs mere om symptomerne på stivkrampe her.

Hvad kan man selv gøre?

Først og fremmest er vaccination mod stivkrampe den bedste måde at undgå smitte. Derudover er det vigtigt med god hygiejne ved sår og rifter, som skal vaskes grundigt med vand og sæbe for at undgå infektion.

Vaccination mod stivkrampe. Læs mere her.

Kan man overleve stivkrampe?

Man kan godt overleve stivkrampe. Her er det vigtigt, at diagnosen ”Stivkrampe” stilles hurtigst muligt, så man straks kan påbegynde behandlingen. Behandlingen har til formål at lindre smerterne og symptomerne, dræbe stivkrampebakterien og neutralisere giftstoffets virkning.

Læs mere omkring behandlingen af stivkrampe her.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser