Stivkrampe også kaldet tetanus kan være en livsfarlig sygdom, særligt hvis kramperne påvirker de muskler, som hjælper med vejrtrækningen. Sygdommen skyldes smitte med bakterien Clostridium tetani, som bla findes i al jord verden over. Eftersom bakterien er så udbredt, er den svær at udrydde og har en høj smitterisiko. Derfor er det vigtigt at være beskyttet mod stivkrampe, hvor vaccination har vist sig at være den bedste løsning.

Hvornår bør man blive vaccineret, og hvor længe beskytter vaccinationen mod stivkrampe?

Alle børn i Danmark bliver tilbudt vaccination mod stivkrampe som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Stivkrampevaccinationen gives ved 3, 5 og 12 måneders alderen. Ved 5 års alderen får barnet en revaccination mod stivkrampe.

Efter at have fuldført det danske børnevaccinationsprogram er man grundvaccineret mod stivkrampe. Herefter er man beskyttet mod stivkrampe resten af livet, hvis man får en revaccination mod stivkrampe hvert 10. år. Revaccination betyder, at man genopfrisker en tidligere givet vaccine, så den bliver ved med at beskytte mod den pågældende sygdom, som man vaccinerer mod, i dette tilfælde stivkrampe. I Danmark anvender man DiTe-booster ”SSI”, når man skal revaccineres mod stivkrampe. Vaccinationen beskytter altså også mod sygdommen difteri. Dette blev vedtaget i 1996, fordi der var udbrud af difteri i mange af de Østeuropæiske lande i starten af 1990’erne.

Generelt er folk i Danmark godt beskyttet mod stivkrampe på grund af vaccinationens indførelse i det danske børnevaccinationsprogram. Derfor ser man sjældent tilfælde af stivkrampe i Danmark. Ved tilfælde af stivkrampe er det oftest personer, som er født før 1950, som rammes, fordi stivkrampevaccinen i disse årgange endnu ikke var indført. De ældre er derfor ikke er blevet fuldt beskyttet mod stivkrampe fra barn af.

Hvad er stivkrampevaccinationen?

Stivkrampevaccinationen indeholder det giftstof, som stivkrampebakterien selv danner. I vaccinen er giftstoffet dog fuldstændigt afgiftet, så det bl.a. ikke forårsager de kramper som det oprindelige giftstof gør. Dette gør, at kroppens immunforsvar kan danne beskyttende antistoffer mod giftstoffet. Ved smitte kan disse antistoffer nedkæmpe giftstoffet og dermed undgå sygdommen stivkrampe.

Hvem bør vaccineres og hvorfor?

Da stivkrampe er en meget alvorlig sygdom og har en høj smitterisiko, fordi stivkrampebakterien er svær at udrydde med dets tilstedeværelse i næsten al jord verden over, bør alle blive vaccineret mod stivkrampe. Vaccinationen er særlig vigtig, hvis man får sår og rifter, særligt store sår, som kan være forurenet med jord. I disse tilfælde bør man søge læge eller skadestuen straks og få gentaget stivkrampevaccinationen især, hvis ens stivkrampevaccine er ældre end 10 år, eller man ikke kan huske, hvornår man sidst fik sin stivkrampevaccination. Ved rejser til udlandet er det også vigtigt, at man er sikker på, at man har en beskyttende vaccination mod stivkrampe, der ikke er ældre end de 10 år. Man skal være klar over, at selv hvis man har haft stivkrampe, skal man stadig vaccineres mod sygdommen, fordi et overstået sygdomsforløb ikke skaber varig immunitet mod stivkrampe. Det vil sige, at overstået sygdom ikke ”oplærer” immunforsvaret i at bekæmpe stivkrampebakterien og dets toksin, hvis man bliver smittet igen.

Stivkrampevaccination til gravide og ammende

Stivkrampevaccinationen kan anvendes til gravide og ammende, men man bør gøre vaccinatøren opmærksom på sin graviditet/amning, så vaccinatøren kan opveje fordele og ulemper ved vaccination sammenlignet med mulige risici for foster/barn.

Hvem bør IKKE få stivkrampevaccinationen?

Hvis man oplever akut sygdom med feber, anbefales det, at vaccinationen mod stivkrampe udskydes. Ligeledes frarådes vaccinen, hvis man tidligere har oplevet alvorlige bivirkninger ved stivkrampevaccinationer. Personer, som lider af alvorlig allergi over for nogle af indholdsstofferne i vaccinen, frarådes også vaccination. Hvis man er tvivl om, om det er sikkert, at få vaccinen, anbefales det, at man tager en snak med en vaccinatør på apoteket, før man bliver vaccineret.

Bivirkninger ved vaccination

Der ses sjældent bivirkninger ved stivkrampevaccinationen, men de hyppigste er rødme, hævelse og ømhed på vaccinationsstedet. Derudover oplever nogle hovedpine, utilpashed og feber.

Hvad koster stivkrampevaccinationen?

Det er muligt at blive vaccineret på apoteker rundt omkring i Danmark. På apoteket er det uddannede og certificerede vaccinatører, som vaccinerer og vejleder omkring vaccination.