Få et sundt liv med en god nattesøvn

Vi bruger alle utallige af timer i vores senge. Det er sengen, som er hovedmøblet i vores soveværelser, og som tages i brug hver eneste aften, når vi afslutter dagen. Derudover kan den i løbet af dagen bruges til at tage en lur, se en god serie eller anden form for aktivitet. Der bruges altså en hel del tid heri, hvorfor en god seng kan være altafgørende for din sundhed.

Der findes et hav af senge online, som kan være gode bud på din næste seng. Sengemarkedet er stort, og der er mange overvejelser, som skal gøres, inden du fast beslutter dig for, hvilken ny seng det skal være. Husk dog, at en investering i en seng ikke alene vil være en investering i din nattesøvn – Det vil også være en investering i din nutidige og fremtidige sundhed. 

En seng til singlen

Når du leder efter din nye seng, vil der være mange forskellige modeller og typer, som du kan vælge imellem. Først og fremmest er det en god idé at overveje størrelsen på sengen. Er du single, som har sparsomt med kvadratmeter til rådighed, vil en enkeltmands- eller halvandenmandsseng være oplagte løsninger.

En enkeltmandsseng er oplagt, hvis der aldrig sover mere end én i sengen. Med en halvandenmandsseng får du derimod selv god plads samtidig med, at det kan være muligt at have en overnattende gæst i ny og næ. Denne senge fylder stadigvæk ikke alverden, så du kan udnytte din plads bedst muligt uden at skulle gå på kompromis med din søvn. 

God plads til både dig og din partner

I vil dog komme til at ligge lidt tæt i en halvandenmandsseng. Er du i et forhold, hvor I har rigeligt med soveværelsesplads, kan det derfor være lækkert at få en lidt bredere seng. Her vil både du og din partner have masser af plads at boltre jer på. Så vil ingen af jer vågne fortvivlet om natten, fordi man er ved at trille ud af sengen. Dette danner et godt grundlag for, at I begge får den bedst mulige nattesøvn, så I kan være friske til dagen efter. I en stor seng, vil der også være rig mulighed for, at børnene kan snige sig ind om natten. Dette gælder selvfølgelig også husdyr, som nogle har i sengen.

Lig som prinsessen uden ærten på en kontinentalseng

Når størrelsen på sengen er fastlagt, skal du til at overveje, hvilken type af seng du ønsker. Af specielle sengetyper kan blandt andet nævnes kontinentalsenge og elevationssenge. Vælger du at gå med en kontinentalseng, vil du få rigeligt med madras. Disse senge består nemlig af en boxmadras placeret nederst, herefter en springmadras og til slut toppet med en topmadras.

Hver madras har et forskelligt formål. Boxmadrassen sørger for, at der er en solid bund i madrasfundamentet. Springmadrassen bidrager med ekstra støtte, mens prikken over i’et, nemlig topmadrassen, giver dig en god komfort, så du vil længes efter sengen. 

Vælg en elevationsseng hvis kroppen skranter

Og apropos at have det godt i sengen. Døjer du meget med smerter i kroppen eller andre typer af skavanker, kan den rette seng være altafgørende for dig. Her kan en elevationsseng måske blive din nye bedste ven. Denne kan nemlig justeres, så du kan vinkle sengen præcis, som du lyster.

Det er både den ende, hvor dit hoved ligger samt fodenden, som er mulig at justere. Elevationssenge fås som oftest med en fjernbetjening, så det er ganske let for dig at indstille sengen. Hvis du allerede har problemer med f.eks. ryggen, kan en elevationsseng således være med til at give dig en god nats søvn. Ligeledes kan den virke forebyggende, så du forhåbentlig lettere undgår gener og skavanker i fremtiden.