Hepatitis A kaldes også for smitsom leverbetændelse og er en betændelsestilstand i leveren forårsaget af hepatitis A-virusset, som forholdsvis let smitter mellem mennesker. I gennem tiden er der set flere udbrud af hepatitis A i Danmark. Blandt andet var Danmark en del af et stort udbrud af hepatitis A i Norden, fordi der var blevet importeret frosne jordbær til Danmark fra Nordafrika. ”Normalt” anmeldes der om året ca. 30-40 nye hepatitis A-tilfælde i Danmark. Man regner faktisk med, at der kun bliver anmeldt 50 % af det egentlige antal sygdomstilfælde. Omkring halvdelen af de anmeldte sygdomstilfælde ses hos personer under 20 år.

Hvad er symptomerne på smitte med hepatitis A?

Symptomerne ses omkring to til seks uger efter smitte. Denne periode fra smitte til, at symptomerne viser sig, kaldes for inkubationstiden. Overordnet kan man inddele sygdomsforløbet for hepatitis A i tre faser. Først oplever man feber, nedsat appetit, kvalme, smerter i øvre højre del af maven (leverens placering) og smerter i muskler og led. Herefter oplever nogle at få gulfarvning af blandt andet huden, slimhinderne og det hvide i øjnene, få lys afføring og få mørk urin. Herefter får de fleste det hurtigt bedre, men enkle oplever en øget træthed de næste par måneder. Samlet set varer sygdommen to til tre uger, men kan i de sjældnere tilfælde vare i et par måneder. Sværhedsgraden af symptomerne afhænger også af alderen. Jo ældre man er, desto større risiko er der for at symptomerne viser sig, og at man udvikler akut leversvigt.

Hvordan kan man diagnosticere hepatitis A?

Oftest starter man med at mistænke hepatitis A ud fra de klassiske symptomer og rejseberetninger. For endeligt at kunne bekræfte, at leverbetændelsen skyldes hepatitis A-virusset og ikke andre årsager, skal man have taget en blodprøve. Hos en smittet person kan man påvise antistoffer mod hepatitis A-virusset i en blodprøve. Derudover kan man også se levertallene i en blodprøve. Levertallene fortæller noget om, hvor påvirket leveren er af sygdommen. Man kan også ofte påvise selve hepatitis A-virusset i afføringen hos smittede personer.

Hvordan bliver man behandlet for hepatitis A efter smitte?

Der findes ikke en specifik medicinsk behandling af hepatitis A. Dog har det vist sig, at vaccination mod hepatitis A og immunglobuliner, som er antistoffer, både kan forebygge og/eller lette et sygdomsforløb hos en person, som har været udsat for hepatitis A-smitte, men endnu ikke har symptomer på sygdommen. Det kan blandt andet gælde for familiemedlemmer og samlevere til en person diagnosticeret med hepatitis A. Eftersom der ikke findes en specifik medicinsk behandling, bliver behandlingens formål at lette sygdomsforløbet, behandle symptomerne og forhindre smitte af andre. Heldigvis går leverbetændelsen ofte over uden behandling. For at komme over sygdommen bedst og hurtigst muligt, anbefales det, at man hjælper sin krop med at bekæmpe virusset ved at styrke sit immunforsvar bedst muligt. Det kan man gøre ved at hvile sig, spise sundt og undgå alkohol og medicin som for eksempel Panodiler, der påvirker leveren. Det skyldes, at leverens funktion er nedsat under sygdomsforløbet, hvorfor alkohol og noget medicin kan forværre sygdommen. For at undgå at smitte andre bør man være grundig med sin personlige hygiejne. Man bør også melde sig syg, hvis man arbejder med mad til andre som for eksempel med servering eller i fødevareindustrien. Det er ikke i alle sygdomstilfælde, at man udvikler symptomer på sygdommen. Omkring 20-30 % af dem, som faktisk udvikler symptomer på hepatitis A, får behov for indlæggelse på hospitalet, så de kan blive fulgt tæt. Indlæggelsen skyldes ofte dehydrering og afkræftelse. I helt sjældne tilfælde kan hepatitis A forårsage akut leversvigt. I disse tilfælde kan den eneste behandling være en levertransplantation. På grund af den manglende specifikke behandling er det vigtigt med forebyggelse af smitte med hepatitis A.

Hvad kan man gøre for at forebygge smitte med hepatitis A?

Hepatitis A smitter primært ved indtag af mad og drikke, som er blevet forurenet med afføring fra en smittet person og derfor indeholder hepatitis A-virusset. Smitten kan også ske ved direkte kontakt med afføring fra en smittet person på for eksempel bordoverflader eller ved seksuel kontakt særligt analsex.

Da smitterisikoen for hepatitis A hænger stærkt sammen med de hygiejniske vilkår, er god hygiejne en af de vigtigste måder, hvorpå man kan nedsætte smitterisikoen. Det anbefales for eksempel, at man vasker og skræller grøntsager og frugter, hvis man opholder sig i lande med dårlig hygiejne. Man skal også være særlig opmærksom på den gode hygiejne, hvis man befinder sig tæt på en person, der er smittet med hepatitis A. Det kan være et familiemedlem eller en samlever. Udover god hygiejne kan man også blive vaccineret for at beskytte sig mod hepatitis A. Vaccination er en sikker og effektiv måde at beskytte sig på. Der findes både en vaccine, som kun beskytter mod hepatitis A og en, som beskytter mod både hepatitis A og hepatitis B kaldet Twinrix®.

Hvordan ser fremtiden ud efter smitte med hepatitis A?

Alt i alt ser fremtiden god ud for en person smittet med hepatitis A, da næsten alle bliver helt raske uden efterfølgende mén. I modsætning til sygdommen hepatitis B, bliver sygdomsforløbet for hepatitis A ikke langvarigt (år) og kronisk og går ofte over af sig selv. Kun i meget sjældne tilfælde kan hepatitis A ende med akut leversvigt, som giver en øget risiko for at dø. Efter endt infektion bliver man det, som kaldes for immun over for hepatitis A, hvilket betyder, at man ikke kan få hepatitis A igen, da man under første smittegang har dannet antistoffer mod hepatitis A-virusset. Disse antistoffer kan angribe hepatitis A-virusset, hvis man bliver smittet igen, hvorledes man undgår at blive syg.