Stivkrampe, også kaldet tetanus, kan primært diagnosticeres ud fra sygdommens karakteristiske symptomer og tegn. Symptomerne er typisk stivhed i tyggemusklen, så det kan være svært at tygge og åbne munden, kramper i ansigtets muskler med dannelse af dybe panderynker og mundvige der bliver trukket ud til siderne, så munden stivner i et vedvarende ”smil”. Derudover er der smerter – særligt der, hvor stivkrampebakterien er trængt ind i kroppen. Lægen stiller også diagnosen på baggrund af patientens syge- og vaccinationshistorie. Lægen undersøger patienten for symptomerne og går særligt op i at udelukke andre årsager til kramperne som f.eks. epilepsi, hjernebetændelse, psykiske sygdomme og forgiftninger. Stivkrampe adskiller sig fra disse sygdomme ved, at man ved stivkrampe også er stiv i musklerne mellem kramperne. Man anvender blandt andet blodprøver, scanningsundersøgelser af hjernen og undersøgelser af nervernes og musklernes elektriske aktivitet til at udelukke de andre sygdomme. Materiale fra såret skal undersøges og sendes til dyrkning, hvilket kan være med til at bekræfte diagnosen stivkrampe. Dog må dette ikke forsinke behandlingen, hvorfor behandling af stivkrampe ofte påbegyndes ved mistanke om stivkrampe alene baseret på symptomerne. Hvis stivkrampe bliver diagnosticeret, skal sygdomstilfældet anmeldes til embedslægen og til Statens Serum Institut. På den måde kan man overvåge antallet af stivkrampe-tilfælde i Danmark, hvilket er vigtigt, da stivkrampe er en alvorlig sygdom.

Hvad er symptomerne på stivkrampe?

Stivkrampe kan forløbe meget forskelligt. I nogle tilfælde bliver det meget alvorligt, mens stivkrampen i andre tilfælde kan være meget mild uden gener. Symptomerne på stivkrampe er typisk kramper i kroppens muskler. Oftest starter det med stivhed i tyggemusklerne og derefter i ryggens og nakkens muskler, så det f.eks. bliver svært at synke. Der vil typisk også ses stivhed i ansigtet, mavens muskler og til allersidst i arme og ben. I de mest alvorlige tilfælde bliver musklerne til vejrtrækningen påvirket, hvilket gør det svært at få vejret. Derfor kan stivkrampe i sidste ende være dødelig.

Hvornår bør man opsøge læge for hjælp?

Det anbefales, at man opsøger læge eller en skadestue for at få en stivkrampevaccination, hvis man har et dybt og/eller beskidt sår, og man ikke er blevet vaccineret mod stivkrampe inden for de sidste 10 år eller ikke kan huske, hvornår man sidst blev vaccineret mod stivkrampe. Det er særligt vigtigt at søge hjælp, hvis såret kan være forurenet med snavs eller afføring fra dyr eller jord, da stivkrampebakterien, Clostridium tetani, ofte findes der. Hvis man begynder at opleve symptomer på stivkrampe som f.eks. muskelsammentrækninger og kramper i ansigt, nakke eller krop, er det også vigtigt at søge hjælp for at få afklaret, om der er tale om stivkrampe eller ej, så behandlingen kan påbegyndes hurtigst muligt.