Ældre over 65 har øget risiko

Influenza er en større risiko hos ældre over 65 år i forhold til yngre, raske voksne. Dette er alment accepteret i hele verden. I USA sker mere end 9 ud af 10 af alle dødsfald i forbindelse med en influenzainfektion hos ældre over 65 år, og over 6 ud af 10 influenzarelaterede indlæggelser på et hospital sker hos patienter, der er 65 år eller ældre.

Ældre har dårligere immunforsvar

Det menneskelige immunforsvar bliver dårligere med alderen, og derfor er ældre mindre modstandsdygtige overfor influenza. Derfor kan influenza være en alvorlig sygdom hos ældre. Det er sjældent influenza i sig selv, der er dødelig. En patient, der er syg af influenza, vil have nedsat immunforsvar og være i høj risiko for at få fx en alvorlig lungebetændelse. Influenza er derfor en alvorlig sygdom hos ældre.

En influenzaepidemi rammer i gennemsnit Danmark hvert andet år, og under en influenzaepidemi mister 1.000 fortrinsvis ældre danskere livet som følge af en influenzainfektion.

Influenzavaccination er effektiv og gratis

Ældre over 65 år anbefales af Sundhedsstyrelsen og Lægernes Vaccinations Organisation at få en influenzavaccination hvert år. En influenzavaccination er gratis for ældre over 65 år. Ældre kan blive vaccineret hos lægen eller ved et af de mange åbent hus arrangementer, som Lægernes Vaccinations Organisation afholder i samarbejde med apoteker, aktivitetscentre mv. hvert år.

Hvorfor vaccineres hvert år?

Influenzavirusset ændrer sig hvert år, og derfor kan du blive smittet igen næste år, selvom du var syg i år. Det er derfor vigtigt at lade sig vaccinere hvert år. En influenzavaccination gives i efteråret, og ældre kan bestille tid til vaccination hos lægen eller møde op til et af de mange åbent hus arrangement som Lægernes Vaccinations Organisation afholder hvert år. Det er ikke nødvendigt at bestille tid for blive vaccineret ved et åbent hus arrangement.