Må mødre amme, når de er syge af influenza?

Hvis moderen er syg med influenza, forkølelse og andre almindeligt sygdomme bør moderen stadig amme sit barn. Har moderen influenza er amning faktisk den bedste måde at beskytte barnet på. Et spædbarn har et dårligt udviklet immunforsvar hvorfor influenza kan være særlig alvorlig for spædbørn under 6 måneder. Moderens immunforsvar er imidlertid veludviklet, og hendes immunforsvar vil producere antistoffer, som overføres med modermælken til barnet og beskytter barnet.

Den største bekymring ved sygdom hos moderen er at moderen får medicin, som overføres med modermælken, og som kan være farlig for barnet. Det er derfor vigtigt at fortælle lægen om moderen ammer, så lægen kan tage stilling til hvilken evt. medicin, der er mest hensigtsmæssig at give. Almindelig influenza behandles kun i helt særlige tilfælde med medicin

Gravide tilbydes gratis influenzavaccination

Gravide i 2. og 3. trimester tilbydes årligt en gratis influenzavaccination. Influenzavaccination beskytter ikke blot moderen, men også barnet under graviditeten. Spædbørn under 6 måneder kan ikke tilbydes vaccination mod influenza. Den bedste beskyttelse mod influenza for børn under 6 måneder er derfor at lade personer, der har tæt kontakt med spædbarnet, få en influenzavaccination.