Influenza er en risiko hos gravide

Influenza er en større risiko hos en gravid end hos en ikke-gravid kvinde. Graviditet hos en influenzasyg  kan være problemfyldt fordi ændringer i gravide kvinders immunsystem betyder at gravide kvinder har større sandsynlighed for at blive alvorligt syge af en influenzainfektion. Derudover viser internationale studier at der oftere ses alvorlige komplikationer som for tidlig fødsel og abort hos gravide, der er smittet med influenza.

Risikoen er endnu større hvis moderen samtidig har en anden kronisk sygdom som fx nedsat lungefunktion, astma, hjerte-karsygdom, diabetes, nedsat immunforsvar eller svær overvægt (over BMI 40).

Influenza-vaccination

Er du gravid er den bedste måde at beskytte dig selv og dit barn på er ved at få en influenza-vaccination. En influenza-vaccination vil beskytte moderen og barnet mod influenza både før og efter fødslen, og den kan gives under graviditeten uden risiko for barnet eller moderen.

Vaccinen har været brugt i mange år i mange lande, og erfaringerne herfra viser at vaccinen er meget sikker både for moderen og for barnet. Der er også lavet studier herhjemme, hvor forskere fra Statens Serum Institut har undersøgt fødende, der var blevet vaccineret mod influenza, en hel årgang uden at finde komplikationer for barnet som fx lav fødselsvægt, autisme og misdannelser.

Lægernes Vaccinations Organisation og Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide i 2. og 3. trimester at blive vaccineret mod influenza. Influenzavaccination er gratis for denne patientgruppe, der er i særlig risiko.