Malaria skyldes smitte med malariaparasitten Plasmodium, som der findes forskellige typer af. Smitten sker via stik fra en myg, der selv er smittet med malariaparasitten.

Kan man blive behandlet for malaria?

Efter at være blevet smittet med malaria kan det godt lade sig gøre at blive behandlet for malaria.

Dog afhænger behandlingen af, om man er smittet med ondartet eller godartet malaria, hvilket afhænger af, hvilken malariaparasit man er blevet smittet med. Den ondartede malaria har, som navnet siger, det alvorligste sygdomsforløb og kræver hurtig og korrekt behandling.

Hvad er forebyggende behandling?

Forebyggende behandling er vigtig, da mange derved undgår at blive smittet og muligvis syg af malaria. Målet med behandlingen er allervigtigst at undgå, at man bliver smittet med den mest farlige malariaparasit Plasmodium Falciparum. Forebyggende behandling går i princippet ud på at beskytte sig mod malaria både før sin rejse til et malariaområde, og mens man er i malariaområdet. Forebyggelsen kan i princippet inddeles på to måder:

1. Undgåelse af myggestik: Da det er myggene, som overfører malariasmitten, er det vigtigt at undgå at blive stukket af myg i et malariarisikofyldt område. Dette kan gøres ved at anvende myggespray og -net og dække huden med lange bukser og trøjer. Man bør påsmøre myggesprayen hver 4. time. Eftersom malariamyg er mest aktive fra solnedgang til solopgang, er det vigtigst at være opmærksom i dette tidsrum ved bl.a. at sov emed imprægneret myggenet. Dog er hotelværelser med klimaanlæg sædvanligvis myggefrie. Hvidløg og lignende har ikke vist sig at ahave beskyttende effekt mod myggestik.
2. Anvendelse af malariapiler: Hvis man rejser til områder med høj malariarisiko, er det ikke nok blot at mindske risikoen for myggestik. I disse tilfælde anbefales det, at man tager malariapiller, som kan dræbe malariaparasitterne, når de kommer ind i kroppen, hvorpå man kan undgp at blive syg af malaria. Man skal være opmærksom på, at der er stor forskel på, hvilke malariapiller man anvender i forskellige dele af verden, da malariaparasitten i nogle områder har udviklet modstandsdygtighed (resistens) over for nogle af malariapilletyperne. Samtidig er ingen af malariapillerne frie for bivirkninger. Derfor anbefales det at få hjælp og vejledning af en uddannet og certificeret vaccinatør på apoteket. 
3. Man skal være klar over, at ingen af de forebyggende metoder er 100 % beskyttende. Det vil sige, at man stadig kan risikere at blive syg med malaria til trods for, at man har beskyttet sig mod sygdommen.

Hvordan behandler man malaria efter smitte?

Først og fremmest er det vigtigt at gøre klart, at alle malariaformer kan helbredes, hvis behandlingen er korrekt og med hurtig opstart. Behandlingen er en specialistopgave, som anbefales at foregå under indlæggelse på et hospital – helst på en infektionsmedicinsk afdeling. Det er særlig vigtigt med indlæggelse, hvis man frygter, at der er tale om smitte med malariaparasitten Plasmodium falciparum, da denne form er ondartet og kan blive dødelig inden for få timer til dage. Ved den godartede malaria kan sygdomsforløbet være meget mildt, hvorfor man kan undgå indlæggelse og blot blive behandlet via kontrolbesøg på et sygehus. I situationer, hvor lægehjælpe ikke er mulig, kan selvbehandling af malaria blive nødvendigt. Malaria kan behandles med forskellige typer af antimalariamedicin, som er det samme som de piller, man kan tage som forebyggende medicin. Hvilken medicin, man vælger til behandlingen, afhænger af følgende:

• Hvilken malariaparasittype man er blevet smittet med.
• Hvilken malariamedicin man har anvendt som forebyggende behandling, da man ikke kan anvende den samme medicin til selve behandlingen, som blev brugt som forebyggende behandling grundet resistensudvikling hos parasitten. Resistens betyder, at malariaparasitten kan modstå medicinen, så det ikke virker og derved ikke slår parasitterne ihjel.
• Hvor stor en mængde af parasitter man har i blodet. Ved en meget høj mængde parasitter i blodet skal behandlingen gives direkte ind i en blodåre. Behandlingen bliver intensiv, og blodtryk, puls og væskebalance bliver konstant overvåget.

I Danmark anvender man oftest Malarone® som behandling mod den godartede malariaform, hvis Malarone® ikke blev anvendt til forebyggende behandling på rejsen. Ellers anvendes lægemidlet Riamet. I Afrika er man ved hjælp fra WHO-programmet ”Roll back Malaria” ved at teste nye kombinationsbehandlinger, som har vist sig at være effektive. Riamet er en del af disse kombinationspræparater.

Kan man blive syg med malaria igen efter at være blevet behandlet?

Efter smitte med malaria opnår man det, som kaldes immunitet. Immunitet over for en sygdom betyder, at man ikke kan få den pågældende sygdom igen næste gang, man bliver smittet. Det skyldes, at ens immunforsvar dannede antistoffer mod den specifikke sygdom første gang, man blev smittet. Disse antistoffer har en slags ”hukommelse”, hvilket gør, at de let kan nedbryde, i dette tilfælde malariaparasitterne, ved smitte. Det er dog sådan, at immuniteten ved malaria opbygges langsomt, men tabes hurtigt igen. Immuniteten udvikles endda så langsomt, at i områder, hvor der hele året rundt er malaria, først udvikles immunitet efter fire til fem år. Derfor har danskere ikke og udvikler heller ikke immunitet overfor malaria, hvis de lever og opholder sig i Danmark. Dette gælder heller ikke selvom de har haft malaria flere gange efter rejser til udlandet.

Malaria og gravide

Der er altid en risiko ved at blive smittet med malaria, men denne risiko er ekstra stor, hvis man smittes som gravid både, fordi sygdomsforløbet kan blive ekstra voldsomt hos en gravid, og fordi smitten også går ud over det ufødte barn. Det er vigtigt, at man hurtigt søger hjælp ved mistanke om smitte med malaria og helst hjælp hos en specialist inden for infektionsmedicin.

Hvordan ser fremtiden ud efter smitte og behandling med malaria?

Hvis man bliver smittet med den godartede form af malaria, ser prognosen god ud. Hvis man bliver smittet med den ondartede form af malaria, er prognosen også god, hvis man opstarter i korrekt behandling hurtigst muligt. Dog kan man efter behandlingen opleve at være træt og udmattet i flere uger efter. Ved den ondartede malariaform kan der også ses alvorlige komplikationer, og sygdomsforløbet kan ende med døden, hvis man ikke behandles hurtigt nok. Der kan være tale om komplikationer som påvirkning af hjerne, alvorlig blodmangel og svigt af lever og nyrer, som kræver intensiv behandling. Modsat er den godartede malariaform meget sjælden dødelig. Alligevel kan man opleve nye sygdomsudbrud flere år efter behandlingen, fordi malariaparasitterne kan overleve i den smittedes lever. Heldigvis findes der malariamedicin, som specifikt kan dræbe parasitterne i leveren, så man ikke igen skal opleve et tilbagefald af sygdommen.