Malaria – hvad er det?

Hvad er malaria?

Malaria er en af de hyppigste grunde til sygdom og død globalt set særligt blandt børn. Der ses årligt flere hundrede millioner nye malariatilfælde på verdensplan (ca. 207 millioner tilfælde i 2012), hvor antallet af dødsfald pga. malaria er omkring en halv million. Ca. 90 % af disse dødsfald sker i Afrika, hvor langt de fleste er børn under 5 år. I Europa ses omkring 10.000 malariatilfælde årligt efter udenlandsrejser, her er dødeligheden ca. 1 %. I Danmark ses omkring 100 malariatilfælde årligt, men dødsfald på grund af sygdommen er sjældent. Malaria er en infektion forårsaget af en encellet parasit ved navn Plasmodium, der lever i menneskers røde blodlegemer efter smitte. Parasitten lever inden smitte i en bestemt myggeart kaldt Anopheles, og smitten sker gennem myggestik. Der findes flere forskellige malariatyper: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale, Plasmodium malariae og Plasmodium knowlesi.

  • Plasmodium falciparum forårsager den alvorligste og ondartede malaria, som man kan risikere at dø af ved smitte. Smitterisikoen findes primært i Afrika.
  • Plasmodium vivax forårsager en mildere type malaria.
  • Plasmodium ovale forårsager en mildere type malaria.
  • Plasmodium malariae forårsager en mildere type malaria.
  • Plasmodium knowlesi er den nyeste opdagede malariatype, der primært findes på Borneo og andre områder i Sydøstasien. Denne malariatype er forholdsvis sjælden, men kan formere sig hurtigere end de andre typer og ubehandlet have et dødeligt forløb.

 

Hvor er der risiko for smitte med malaria?

Der er kun risiko for smitte med malaria de steder, hvor myggearten Anopheles lever, hvilket særligt er i varme og fugtige områder. Der er malariarisiko i områder i Syd- og Mellemamerika, Asien, Afrika og nogle enkelte lande i Oceanien. Risikoen for smitte med den alvorligste type malaria Plasmodium falciparum er speciel høj i Afrika. Malariatypen Plasmodium vivax findes primært i Asien og Syd- og Mellemamerika.

 

Der findes dog også Anopheles-myg nogle steder i Europa inklusiv Danmark. Malariatilfældene, der ses herhjemme, skyldes dog primært, at rejsende bliver smittet på deres rejse til troperne og derefter bliver syge, når de er kommet hjem til Danmark. Halvdelen af disse tilfælde ses hos indvandrere, som har været på besøg hos familie og venner i deres hjemland uden at have taget forebyggende malariapiller. De fleste af disse importerede tilfælde er med Plasmodium Falciparum. Der ses omkring 50 af disse malariatilfælde herhjemme.

 

Hvordan smitter malaria?

Malaria smitter gennem myggestik fra myggearten Anopheles, som primært stikker mellem solnedgang og solopgang. Myggen smittes ved at stikke et menneske, som har malariaparasitten i sit blod. Herefter udvikles og modnes parasitterne i myggens mavesæk og spytkirtler og kan herefter overføres til et andet menneske, når myggen stikker igen. Når parasitterne er kommet ind i blodet hos mennesker, føres de med blodet til leveren, hvor de invaderer de røde blodlegemer. I de røde blodlegemer videreudvikles parasitterne, hvilket resulterer i, at de røde blodlegemer går i stykker efter ca. 48-72 timer. Dermed frigives nye parasitter i blodet. Denne cyklus sker igen og igen, så der dannes flere og flere parasitter. Hver gang, der frigives nye parasitter, ses et nyt anfald med feber og kulderystelser. I sidste ende vil det resultere i blodmangel på grund af mangel på de røde blodlegemer. Gravide og børn har en øget risiko for at udvikle alvorlige tilfælde af malaria og skal derfor være ekstra opmærksomme på at være beskyttet mod malaria i risikoområder.

Efter smitte kan man udvikle immunitet mod malaria, hvilket betyder, at man er beskyttet mod den pågældende malariatype næste gang, man udsættes for smitte. Det gælder dog, at immuniteten udvikles langsomt, men modsat tabes hurtigt igen.

For eksempel opnås der først beskyttelse mod malaria i løbet af fire til fem år i lande med konstant risiko for malariasmitte, derimod er beskyttelsen væk allerede efter at have opholdt sig i et malariafrit land i et til to år. Derfor udvikler danskere generelt ikke immunitet over for malaria til trods for at være smittet med malaria flere gange.

 

Hvilke symptomer er tegn på smitte med malaria?

Fra man bliver smittet til, at sygdommen viser sig, går der normalt mindst 10-15 dage. Denne periode kaldes for inkubationstiden og kan godt vare længere tid, hvis man f.eks. har taget forebyggende malariamedicin men alligevel er blevet smittet. Generelt ses symptomerne fra den ondartede falciparum inden for en måned, mens arterne vivax og ovale kan vise sig helt op til tre år efter smitte. Den godartede form malariae kan leve i mennesker i helt op til 30 år efter smitte dog uden at give store problemer. Malariaparasitterne invaderer de røde blodlegemer, og malariaanfaldene opstår, når disse røde blodlegemer går i stykker og frigiver malariaparasitterne til blodet. Anfaldene ses først, når en vis mængde af de røde blodlegemer er invaderet med parasitten. Typisk starter malariaanfaldene med feber (ofte over 40.0°C) for efter timer at falde igen. Samtidig opleves kulderystelser, hovedpine og influenzalignende symptomer. Hos især børn kan der opleves diarré, kvalme og opkast. På samme dag eller en til to dage efter forekommer der et nyt anfald med generel utilpashed og høj feber. Anfaldene varer typisk i mindre end seks timer, hvor patienten mellem anfaldene føler sig tilpas og er feberfri. Ved falciparum-smitte er symptomerne dog oftere til stede hele tiden. Hvis man overlever uden behandling, vil man med tiden få anfald hver tredje dag ved malariatyperne falciparum og vivax. Hvis ens immunforsvar udvikler modstandskraft mod parasitten, vil anfaldene forsvinde i løbet af nogle uger. Ubehandlet er dødeligheden ved den ondartede type falciparum 30 % eller mere blandt personer, som ikke har været udsat for smitte før. Faresignalerne på malaria er blandt andet lavt blodtryk, nyresvigt, bevidsthedspåvirkning og påvirkning af leveren. Ved smitte med falciparum er der oftest mange faresignaler til stede samtidigt.

 

Hvordan forebygger man smitte med malaria?

Ud over malariapiller er beskyttelse mod myggestik en af de bedste måder, hvorpå man kan forebygge smitte med malaria. Eftersom malariamyggen er ekstra aktiv mellem solnedgang og solopgang, anbefales det, at man tildækker huden med sokker, lange bukser og langærmede trøjer, hvis man opholder sig udenfor i dette tidsrum i et område med malaria. Derudover tilrådes det, at man anvender myggespray indeholdende dietyltoluamid (DEET) eller lignende på huden, som har en beskyttelsesvarighed på ca. 3-4 timer. Ligeledes anbefales det, at tøj og myggenet er imprægneret med stoffet permethrin, der kan holde både myg og andre insekter væk. Myggenet bør anvendes rundt om sengen samt omkring døre og vinduer. Hvis hotelværelser har klimaanlæg er de i teorien myggefrie. Da malariamyggen tiltrækkes af lys efter solnedgang, bør man ikke tænde for lyset, før alle døre og vinduer er forsvarligt lukket.

 

Malariapiller

Hvis man skal opholde sig i områder med risiko for malaria anbefales det ofte at tage forebyggende malariapiller, da de giver en god beskyttelse mod smitte med malaria. Der findes forskellige typer af malariapiller, hvor valget af piller blandt andet afhænger af, hvor man skal opholde sig henne, da der kan leve forskellige myggearter og være forskellige resistensforhold det pågældende sted. Derfor vælges den foretrukne forebyggende malariamedicin efter en konsultation med en uddannet vaccinatør på apoteket. De hyppigst anvendte malariapiller er Malarone®, Lariam® og Vibradox®, som indeholder forskellige stoffer. Generelt kan alle bruges som forebyggende behandling, men i nogle områder er der for eksempel resistens mod Lariam®. Primært er Malarone® eller Vibradox® førstevalg. Malarone vælges ofte til kortere rejser, hvor der tages en pille dagligt fra en dag før ankomst til malariaområdet, hver dag under rejsen og i syv dage efter afrejse fra risikoområdet. Pillerne skal helst indtages sammen med et måltid. Der kan i nogle tilfælde forekomme kortvarige bivirkninger som mareridt, kvalme, mavesmerter, diarré, hovedpine, udslæt, hårtab, feber og svimmelhed. Malarone® anvendes til børn i reduceret mængde i forhold til voksendosis. Man bør gøre vaccinatøren på apoteket opmærksom på eventuel graviditet eller amning, da Malarone® ikke må gives til gravide.

 

Hvordan stiller man diagnosen malaria?

Eftersom symptomerne på malaria minder om symptomerne på andre sygdomme med feber som for eksempel influenza og mave-/tarminfektioner, er det vigtigt, at man gør lægen opmærksom på, om man har opholdt sig i malariaområder på en rejse inden for de sidste tre måneder. For endeligt at bekræfte diagnosen malaria, skal parasitten påvises i blodet. Dette gøres ved hjælp af et mikroskop. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gentage proceduren flere gange, hvis for eksempel den forebyggende malariamedicin holder malariaparasitterne delvist nede.

 

Hvordan bliver man behandlet for malaria?

Normalt kræver behandlingen af malaria, at man bliver indlagt, fordi man frygter, at man er smittet med den farligste malaria-type, Plasmodium falciparum, som allerede i løbet af timer til få dage kan medføre døden. Dog kan det være en mulighed at behandle malaria uden indlæggelse og blot ved at komme til kontroller, hvis der er tale om milde tilfælde. Til at nedkæmpe malariaparasitten anvendes anti-malariamidler af forskellige typer. Fælles for disse midler er, at de hæmmer parasitterne i forskellige dele af deres livscyklus og derved slår dem ihjel. Hvilken medicinsk behandling, der vælges, afhænger blandt andet af, hvilken type malariaparasit, man er smittet med, hvilken forebyggende medicinsk behandling, man har anvendt, og hvor mange parasitter der påvises i ens blod. Man skal være opmærksom på, at hvis man er blevet smittet med malaria, selvom man har taget den forebyggende malariamedicin korrekt, så skal man behandles med et andet malariamiddel end det forebyggende for at mindske risikoen for, at medicinen ikke virker på parasitten. Ved den mere livstruende form for malaria, hvor mere end 5 % af de røde blodlegemer indeholder parasitter set ved mikroskopi, og/eller at man har malaria samtidig med påvirkning af nervesystemet, anvendes midlet kinin til behandling. Generelt er prognosen god, hvis man er smittet med den mildere form for malaria, men prognosen er også god ved de andre former for malaria, hvis behandlingen opstartes tidligt. Dog kan den ondartede form for malaria med konstant feber forårsage komplikationer som blodmangel, nyresvigt og leverskade og dermed få et mere alvorligt sygdomsforløb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *