Stivkrampe

Resumé

Stivkrampe er en infektionssygdom, der er forårsaget af en bakterie, hvis giftstoffer kan give muskelspasmer og i værste fald vejrtrækningsstop. Bakterien findes i jord og på overflader overalt og kommer ind i kroppen igennem sår i huden. Stivkrampe er en sjælden sygdom i Danmark pga. børnevaccinationsprogrammet, hvor vaccinen indgår, men på verdensplan dør flere tusinde årligt af sygdommen. Vaccinen skal opdateres hvert 10. år med en boostervaccine, så man er 100% beskyttet mod bakteriens giftstoffer.

Om stivkrampe

Stivkrampe er en sygdom, der skyldes spredningen af giftstoffer (toksiner) fra bakterien Clostridium tetani. Stivkrampe kaldes også for tetanus opkaldt efter bakterien. Bakterien befinder sig i et hvilestadie i jorden overalt på kloden. Når bakterien kommer ind i kroppen, danner den giftstoffer, tetanustoxiner, der hæmmer den normale muskelaktivitet. Dette kan give kramper og i værste tilfælde stoppe vejrtrækningen hos smittede. I 2013 døde omkring 59.000 mennesker af stivkrampe på verdensplan. I vestlige lande og især Danmark er smittefaren meget lille, fordi vaccine mod stivkrampe er en del af børnevaccinationsprogrammet. I Danmark meldes der ca. ét tilfælde af stivkrampe hvert andet år. Det er anbefalet at have en opdateret vaccination mod stivkrampe, uanset hvor man rejser hen.

Smittevej

Bakterien kommer typisk ind i kroppen via et sår, som er forurenet med jord eller lignende. Såret behøver ikke at være særligt stort, men jo større såret er, des større smittefare er der. Snitsår på rustne søm er også en klassisk skade, hvor der er risiko for smitte med tetanus. Stofmisbrugere har ligeledes øget risiko for smitte pga. stiksår. Personer, der ikke har fået en opdaterende tetanus vaccination, er desuden i øget risiko for stivkrampe.

Sygdomsforløb

Fra man er smittet, til man udvikler symptomer, kan der gå få dage til flere måneder. Typisk er de første symptomer på en tetanus infektion muskelspasmer i kæben, som senere breder sig til resten af kroppen bl.a. nakken. Spasmerne varer nogle minutter og kommer ofte i løbet af 3-4 uger. Muskelspasmerne kan være ekstremt kraftige. Ud over dette symptom kan man opleve feber, hovedpine, synkebesvær, forhøjet blodtryk og puls. Det tager måneder at komme sig over infektionen, og 10% af dem, der bliver smittet, dør af sygdommen. Smitte er mulig, hvis man ikke har fulgt børnevaccinationsprogrammet, hvor stivkrampe indgår, eller hvis man ikke har fået boostet vaccinen hvert 10. år, som anbefalet.

Behandling

Diagnosen stilles ud fra de symptomer, man præsenterer med. Behandlingen består af antistoffer, antibiotika og muskelafslappende midler. Ved svære tilfælde er det nødvendigt at lægge patienten i respirator og eventuelt kunstigt koma pga. vejrtrækningsstop.

Forebyggelse

Som skrevet er tetanus vaccinen en del af børnevaccinationsprogrammet, og vaccinationsdækningen er høj i Danmark. Hvis man kommer på skadestuen med en skade, hvor der er gennembrud af huden, får man en stivkrampe vaccine booster, hvis man ikke er har fået en de seneste 10 år, eller hvis der er den mindste tvivl om, hvornår man sidst er blevet stivkrampevaccineret. Derudover er det altid en god idé at rense nye sår, umiddelbart efter skaden er sket – også selvom man er vaccineret.

Stivkrampe vaccination

Hvis man som størstedelen af Danmarks befolkning følger børnevaccinationsprogrammet, får man den sidste dosis stivkrampevaccine i 5-års alderen. Vaccinen dækker i 10 år, ligesom efterfølgende boostere gør. Det er derfor anbefalet, at man får opdateret sin vaccinationsstatus med en vaccine mod tetanus hvert 10. år. Hvis man er i tvivl om, hvornår den sidste dosis vaccine er givet, fx hvis man er kommet på hospitalet med et åbent sår, er det normalt at give en stivkrampe vaccination for en sikkerheds skyld.

Der findes flere stivkrampevacciner. Flere af disse vacciner mod stivkrampe indeholder vaccine mod difteri. Difteri er en akut infektion med en bakterie, der normalt angriber luftvejene og giver det, vi på dansk kalder strubehoste. Difteri er også en del af børnevaccinationsprogrammet.

Som bivirkning kan man få lokal smerte og rødme ved indstiksstedet, hvilket skyldes vaccinen, der aktiverer immunforsvaret. Den lokale reaktion går over efter et par dage. Generelt kan man opleve en sygdomsfølelse i de første to døgn, efter man har fået en eller flere vacciner.

Find anbefalinger

Klik og indtast oplysninger om din rejse for at se dine anbefalinger til vaccination.

 

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser