[dcwp-jquery-accordion menu=”gulfeber”]

Hvordan smitter Gul Feber?

Gul Feber skyldes et virus, som smitter gennem myg. Hvis man bliver stukket af en myg som har virusset i sig kan den overføre det til blodbanen når den stikker. Myggene bliver selv inficerede med virusset når de stikker mennesker eller aber der er inficerede med virusset. Myggene bliver ikke selv syge af at være inficeret, men er det der kaldes vektorer, da de blot udbreder smitten.

Hvordan undgår man at blive smittet med Gul Feber?

Vaccination mod sygdommen er en hjørnesten i forebyggelse af sygdommen, da 99% opnår beskyttelse mod smitte af Gul Feber 30 dage efter vaccination. Myg udgør den primære smittekilde af Gul Feber og derfor bør man fokusere på at undgå at få myggestik. Der er overordnet 4 måder man kan gøre dette.

Man kan man minimere risikoen for smitte ved at bruge mygge-/insektspray som indeholder DEET, picaridin eller IR3535.

Man kan anvende myggenet over ens seng.

Man kan iklæde sig tøj som dækker så meget af huden som muligt. Man bør være opmærksom på at myg kan stikke igennem tyndt stof. Alternativt kan man behandle sit tøj med et anti-myggemidel kaldet permethrin, som reducerer risikoen for at blive stukket.

Man bør være opmærksom på at risikoen for at blive stukket af myg der kan smitte en med Gul Feber er højest omkring solopgang og –nedgang, samt om dagen.