Hvad er Meningitis?

Meningitis er en alvorlig sygdom hvor der går betændelse i de hinder, som omgiver hjernen. Dette kan give symptomer i form af bevidsthedspåvirkning, kvalme og opkast og tilstanden kan hurtigt udvikle sig til at blive meget farlig.

Der er mange forskellige udløsende årsager til Meningitis. De hyppigste og mest alvorlige former for Meningitis er forårsaget af bakterier, som typisk har spredt sig fra et andet sted i kroppen. Hos børn er det ofte i forbindelse med mellemørebetændelse.

En af de farlige bakterier, som kan give anledning til alvorlig Meningitis er meningokokker. Disse bakterier forekommer mange steder i verden, hvor man kan risikere at blive smittet og som følge deraf blive meget syg. Bakterierne smitter typisk smittet gennem host, nys og menneskelig kontakt generelt. Derfor ser man typisk udbrud i børneinstitutioner og steder hvor mange folk samles, som eksempelvis Mekka i Saudi Arabien.

Behandlingen af Meningitis er altid antibiotika, hvilket er livsreddende. Der findes en effektiv vaccine mod menningokokker.

Udbredelse

Der er tilfælde af Meningitis forårsaget af meningokokker overalt i verden – også i Danmark er der årligt adskillige tilfælde. Der findes et ”meningitis-bælte” lige syd for Sahara i Afrika hvor der er særligt mange der får Meningitis og hvor vaccination anbefales.

Meningitis Vaccine

Vaccination mod Meningitis

  • Voksne og børn over 1 år

Hvad findes i en vaccine mod Meningitis?

Lægernes Vaccinations Organisation benytter vaccinen Nimenrix. I vaccinen findes nogle af bakteriernes bestanddele (polysaccarid A, C, W-135 og Y).

Hvordan gives vaccinen?

Voksne og børn: i skuldermuskelen.
Småbørn: i lårmuskelen.

Hvem bør blive vaccineret mod Meningitis?

  • Personer som er i øget risiko for at blive smittet med meniningokokker.
  • Personer som rejser til områder hvor der forekommer meningokokmeningitis.

Hvem bør ikke blive vaccineret mod Meningitis?

  • Personer der er overfølsomme for nogle af indholdsstofferne i vaccinen.
  • Personer som er syge og har feber.
  • Gravide – bør kun gives under særlige forhold.

Meningitis vaccinationsanbefalinger?

Man skal have 1 vaccine for at blive beskyttet. Derefter beskytter vaccinen i mindst 1 år hos voksne og børn og 2 år hos småbørn.

Hvilke bivirkninger er der ved vaccinen mod Meningitis?

De hyppigste bivirkninger er ubehag ved indstik stedet, hovedpine, utilpashed og feber.

Spar 50%

Medlemmer af Sygeforsikring Danmark kan spare 50% på rejsevaccinationer.

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vide hvilke vacciner jeg skal have inden jeg bestiller tid?

Nej. Ved konsultationen gennemgår apotekets personale dine rejseplaner, dit ønske om beskyttelse, eventuelle tidligere vaccinationer, samt forhold, der kunne betyde, at du er i øget risiko (sygdomme mv.). På baggrund af dette lægger apotekets personale et personligt vaccinationsprogram til dig.

Bliver jeg vaccineret ved første konsultation?

Ja. Husk dog på at nogle vacciner skal gives over flere omgange over en periode på uger eller måneder for at give en optimal beskyttelse.

Har I alle vacciner på lager?

Ja, i udgangspunktet har apoteket alle vacciner på lager. Dog har apoteket ikke vaccine mod tuberkulose på lager, ligesom der tages forbehold for at vacciner kan være i restordre fra producenten.

Kan I se hvilke vacciner jeg har fået tidligere?

Apoteket kan se alle tidligere vacciner, som er givet på apoteket. Det er i udgangspunktet ikke lovligt for apoteker eller læger at se journaler fra andre klinikker. Er du blevet vaccineret i en anden klinik eller hos egen læge har apoteket derfor ikke adgang til disse journaler. Medbring derfor det gule vaccinationskort. Har du ikke det kan du prøve at logge ind med NemID på www.fmk-online.dk. Det er dog langt fra alle klinikker der historisk har uploadet information her.

Hvad koster det at blive vaccineret?

Rejsevaccinationer er ikke dækket af den offentlige sygesikring. Klik for at se vaccinationspriser