Mange mennesker skærer tænder eller presser kæberne hårdt sammen om natten, uden at vide det. Det er ikke en bevidst handling og det giver ikke nødvendigvis smerter, i hvert fald ikke i begyndelsen. Men over tid efterlader det spor, der er svære at ignorere, og som kan kræve betydelig tandbehandling, hvis de ikke opdages i tide.

Tænderskæren, fagligt kaldet bruxisme, er langt mere udbredt end de fleste forestiller sig. Estimater peger på, at op mod 8-10 procent af voksne har en form for bruxisme, og at en endnu større andel har haft det på et tidspunkt i livet. Stress og søvnkvalitet er to af de vigtigste faktorer bag tilstanden.

Hvad bruxisme egentlig er

Bruxisme dækker to forskellige adfærdsmønstre. Det første er tænderskæren, hvor tænderne gnides mod hinanden i en frem-og-tilbage-bevægelse. Det andet er clenching, altså at man presser tænderne hårdt mod hinanden uden at bevæge kæben. Begge typer kan forekomme om natten under søvn, kaldet søvnbruxisme, eller i dagtimerne, kaldet vågentilstands-bruxisme.

De fleste er ubevidste om, at de gør det. Søvnbruxisme opdages typisk af en partner, der hører det karakteristiske skurren- og knaselyd om natten, eller af en tandplejer, der ser slidsporene på tænderne ved et rutinetjek. Vågentilstands-bruxisme er tit forbundet med koncentration, stress eller anspændthed, og mange lægger mærke til det, når de finder sig selv i at sidde med kæben presset hårdt sammen foran computeren eller i trafikken.

Stressens rolle — og søvnens

Forbindelsen mellem stress og bruxisme er veldokumenteret. Psykologisk stress, angst og vedvarende anspændthed øger aktiviteten i kæbemusklerne, også under søvn. Det er kroppens måde at aflede eller absorbere spænding på, og kæbemusklerne er tilsyneladende et af de steder, kroppen gerne deponerer det.

Søvnkvaliteten spiller en direkte rolle. Bruxisme er hyppigere i de lettere søvnstadier, og perioder med dårlig eller fragmenteret søvn øger forekomsten. Det betyder, at alt, der forstyrrer søvnkvaliteten, herunder stress, koffein, alkohol og skærmtid tæt på sengetid, potentielt kan forværre bruxisme.

Visse lægemidler er også forbundet med øget risiko. Antidepressiva, særligt SSRI, er kendte for at kunne øge bruxisme som bivirkning. Det er en sammenhæng, mange ikke kender til, og som det kan være værd at nævne over for sin læge, hvis man er påbegyndt medicinsk behandling og oplever nye kæbesymptomer.

Hvad det gør ved tænderne

Kraften, der genereres ved tænderskæren og clenching, er enorm. Kæbemusklerne er blandt de stærkeste i kroppen i forhold til deres størrelse, og ved bruxisme kan de generere kræfter langt ud over det, der opstår ved normal tygning. Det er kræfter, emaljen ikke er designet til at modstå over tid.

Det første, der viser sig, er emaljeslid på bide- og tyggeflader. Tændernes naturlige, afrundede form slides flad. Forsiden af de forreste tænder bliver kortere. Tyggeflader mister deres naturlige relief og bliver glatte og flade. Det er forandringer, der er irreversible, og som med tiden kan kræve kroner, fyldninger eller andre restaureringer for at genoprette funktion og udseende.

Isninger er et hyppigt og tidligt symptom. Når emaljen slides ned, forkortes vejen til tandens nerve, og tænderne reagerer med øget følsomhed på kulde, varme og sødme. Det er et signal, man bør tage alvorligt, fordi det indikerer, at emaljeslid allerede er i gang.

Kæbesmerter, ømhed i tindingerne og hovedpine, særligt om morgenen, er klassiske tegn. Kæbemusklerne har arbejdet i timevis under søvn og er stive og ømme, ligesom en overanstrengt muskel efter intens fysisk aktivitet. Mange forbinder det ikke med tænderne, men med stress, spændte nakke- eller skuldermuskler, og søger behandling de forkerte steder.

I de mere fremskredne tilfælde kan der opstå problemer med kæbeleddet, det led, der forbinder underkæben med kraniet. Klik, knasen, ømhed og i svære tilfælde nedsat bevægelighed i kæben kan alle være konsekvenser af langvarig overbelastning.

Tegn du selv kan holde øje med

Fordi bruxisme typisk foregår under søvn, er de fleste tegn indirekte. Ømme kæbemuskler om morgenen er det hyppigste og tydeligste. Følger du op med at mærke på de store tyggemuskler, massetererne, der sidder langs kæben, vil de måske føles hårde og ømme, som om de har arbejdet hårdt natten igennem.

Flader tænderkanter er synlige for den, der kigger efter. De forreste tænder er normalt let afrundede og har en naturlig skærende kant. Er de flade og rette, er det et klassisk tegn på emaljeslid fra bruxisme. Tegninger i det indre af kinderne, kaldet linea alba, er et andet tegn, der indikerer, at man bider eller presser tænder mod kindens inderside.

Tiltagende isninger i tænder, der ikke tidligere var følsomme, er også et signal, der fortjener opmærksomhed. Det samme gælder isninger, der primært mærkes på bide- og tyggeflader, fordi det netop er de flader, der slides ved bruxisme.

Hvad man kan gøre

Der er ingen behandling, der eliminerer bruxisme fuldstændigt, men der er meget, man kan gøre for at reducere aktiviteten og beskytte tænderne mod konsekvenserne.

En bideskinne, fremstillet af tandlægen eller en godkendt leverandør, er den vigtigste beskyttelse for tænderne. Den fordeler kræfterne over en større overflade og forhindrer direkte kontakt mellem de to tandrækker. En skinne fjerner ikke bruxismen, men den beskytter emaljen mod yderligere slid, mens man arbejder på årsagerne.

Stressreduktion er det, der potentielt kan reducere bruxismens omfang mest markant. Mindfulness, afspændingsteknikker, motion og bedre søvnhygiejne er alle dokumenterede redskaber. Det er ikke altid enkelt at ændre stressniveauet, men det er det, der adresserer grundårsagen fremfor blot symptomerne.

Fysioterapi og kæbeøvelser kan i mange tilfælde lindre smerter i kæbeleddet og kæbemusklerne og genoprette normal bevægelighed. Det er særligt relevant, hvis man oplever klik eller begrænset bevægelighed i kæben.

De emaljeskader, bruxisme forårsager, behandles bedst med produkter, der aktivt remineraliserer emaljen og forsegler de blotlagte dentinkanaler. Autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich fra Den Glade Mund forklarer mekanismerne bag emaljeslid og isninger, og hvilke produkter der konkret hjælper, i sin guide til isninger og tandfølsomhed. Gratis rådgivning om produkter og mundplejerutine kan fås direkte hos Liselotte.

Hvornår skal man søge hjælp?

Oplever man ømme kæbemuskler om morgenen, isninger på tyggeflader, flattere tænderkanter end tidligere, eller smerter i kæbeleddet, er det et godt tidspunkt at tale med sin tandplejer eller tandlæge. Jo tidligere emaljeslid identificeres og adrresseres, jo mere emalje er der at bevare.

En tandplejer kan ved et simpelt eftersyn se tegn på bruxisme, der er svære at opdage selv, og rådgive om, hvilke tiltag der er mest relevante i den konkrete situation. I mange tilfælde kan et forløb med en bideskinne og tilpasset mundpleje stoppe progressionen og lindre symptomerne markant.

Vil man forstå, hvordan emaljeslid opstår, og hvad der konkret kan gøres for at styrke og beskytte tænderne, er Den Glade Munds faglige guide til syreskader og emaljeslid et godt udgangspunkt — her finder man også et fagligt udvalgt sortiment af produkter til daglig beskyttelse af emaljen.