Tyfus er en bakteriel infektion forårsaget af en bestemt type salmonellabakterie kaldet Salmonella typhi. Sygdommen kan være alvorlig og har ubehandlet en høj dødelighed. Der findes også en lignende sygdom kaldt paratyfus, som forårsages af en anden type salmonellabakterie kaldet Salmonella paratyphi. Paratyfus har generelt et mildere sygdomsforløb end tyfus.

Hvor i verden er der risiko for smitte med tyfus?

I princippet er der risiko for smitte med tyfus i hele verden. I nogle områder er smitterisikoen konstant til stede, hvor den i andre områder kun er til stede i perioder. Tyfus hører ikke under kategorien ”tropesygdomme”, da sygdomsrisikoen mere afhænger af de hygiejniske og sanitære forhold end af selve klimaet i det pågældende område. En af årsagerne til, at smitterisikoen hænger sammen med hygiejnen, er, at smitten sker ved indtag af føde- og drikkevarer, som er blevet forurenet med afføring fra en smittet person. I den smittede persons afføring findes der nemlig tyfusbakterier.

Smitten er altså høj i de områder af verden, hvor der er ringe hygiejne. Det gælder særligt for Asien, Syd- og Mellemamerika og Afrika, hvor forekomsten af tyfus er ekstra høj. I Asien er det særligt i følgende lande, at forekomsten og dermed smitterisikoen for tyfus er meget høj:

• Afghanistan
• Bangladesh
• Bhutan
• Indien
• Irak
• Nepal
• Pakistan
• Sri Lanka

Modsat ses tyfus sjældent i Europa og USA. En gang imellem kan der ses enkelte sygdomstilfælde eller epidemier. Eftersom smitten hænger sammen med den hygiejniske stand, kommer epidemierne ofte efter bl.a. naturkatastrofer og krige. I Danmark skyldes stort set alle tyfustilfældene smitte i udlandet, som derefter er blevet importeret til Danmark.

Hvor stort et problem er tyfus på verdensplan?

I dag er tyfus og paratyfus ikke længere et særligt stort problem for sundheden i industrialiserede lande, men det har det været tidligere. I udviklingslande er begge sygdomme dog stadig et stort problem med mange sygdomstilfælde årligt grundet disse landes ringere hygiejniske og sanitære forhold. Årligt ses omkring 27 millioner tyfustilfælde og omkring 5 millioner paratyfustilfælde, hvor antallet af paratyfus ses at være stigende. Man anser tyfus for at være en mere alvorlig sygdom end paratyfus, hvor tyfus ubehandlet har en dødelighed på omkring 10 %.

Ud af de årlige tyfustilfælde på verdensplan ses omkring 15-20 af dem i Danmark, hvor smitten primært er sket i udlandet. Smitten er primært taget med hjem til Danmark af personer, der har været på besøg hos deres familie og venner i enten Indien eller Pakistan.

Af de mange millioner smittet hvert år, dør omkring 200.000 personer af tyfus.

Er der nogle, som bliver oftere smittet end andre?

Det ses, at forekomsten af tyfus er særlig høj blandt børn og unge i aldersintervallet 5-19 år. Heldigvis er børn og unges symptomer på tyfus mildere end dem, som voksne oplever. Alligevel er det vigtigt, at børn og unge ligesom voksne sørger for at beskytte sig mod tyfus ved rejser til områder med tyfusrisiko.

Hvad bør jeg gøre, hvis jeg rejser til lande med risiko for smitte med tyfus?

Overordnet kan man inddele beskyttelse mod tyfus på to måder:

1. God personlig-, mad- og drikkevarehygiejne
2. Vaccination

Hvis man opholder sig i et område med risiko for tyfus anbefales det, at man er særlig opmærksom på god personlig-, mad- og drikkevarehygiejne end ellers normalt. Det indebærer, at man koger sit vand, eller at man drikker vand købt på flaske. Man anbefales også at undgå at spise mad fra primitive køkkener som gadekøkkener, hvor man kan tvivle på de hygiejniske standarder. Rå frugt, salat og uskrællede grøntsager bør også undgås, da der kan være tyfusbakterier på dem. Madvarer skal opbevares nedkølet. Ved tilberedning af maden skal man sørge for, at maden bliver gennemkogt og/eller gennemstegt for at sikre, at tyfusbakterierne, hvis de er til stede, bliver slået helt ihjel. Ud over god mad- og drikkevarehygiejne er det også vigtigt med god personlig hygiejne, hvor man anbefales at være særlig opmærksom på sin håndhygiejne især efter toiletbesøg, da tyfusbakterierne befinder sig i afføringen på smittede personer.

Vaccination er den anden måde, man kan beskytte sig mod tyfus på. Der er to forskellige vacciner, hvor den ene er en almindelig vaccine med kanyle (Typhim VI®) mens den anden er kapsler (Vivotif®), som skal indtages gennem munden. Begge vaccinemåder har en beskyttelse på 70 %. Kapslerne giver en beskyttelse i et år, hvor sprøjtevaccinen beskytter mod tyfus i tre år. Der findes ingen vaccination, som beskytter mod den beslægtede sygdom paratyfus, men kapselvaccinen har vist at give en lille smule beskyttelse mod paratyfus.

Man skal være opmærksom på, at god vaccination aldrig kan erstatte god personlig-, mad- og drikkevarehygiejne.

Hvis man alligevel er uheldig at blive smittet med tyfus til trods for god beskyttelse, kan man blive behandlet. Behandlingen indebærer antibiotika og store mængder væske.