Difteri også kaldet strubehoste er en sjælden sygdom herhjemme i Danmark. Det er dog en alvorlig sygdom, hvor det er vigtigt at påbegynde behandling tidligt for at opnå helbredelse. Derfor er det vigtigt at kende til sygdommens symptomer, så man kan reagere hurtigst muligt.

Hvordan smitter difteri?

Difteri smitter ved dråbesmitte. Det betyder, at smitten kan ske ved at drikke fra samme flaske, ved kys eller ved nys og hoste fra en smittet person. Det vanskelige ved sygdommen er, at bakterien også godt kan smitte fra en person, som ikke har symptomer og tegn på difteri og faktisk virker rask. Få tilfælde har også vist, at raske dyr som hunde og katte kan overføre en bestemt type af difteribakterien til mennesker. En smitteperiode varer oftest under to uger, men kan vare op til fire uger. Medicinen antibiotika afbryder effektivt smitten af difteri.

Hvad er symptomerne på difteri?

Fra man bliver smittet til, at symptomerne på difteri viser sig, går der normalt to til fem dage. Denne periode kaldes for inkubationstiden. Når man er blevet smittet med difteribakterien, Corynebacterium diphtheriae, forårsager bakterien en betændelse i slimhinderne særligt i halsen og andre dele af de øvre luftveje. Sygdomsforløbet kan være mildt og ligne en helt almindelig halsbetændelse, men kan også være langt alvorligere. I de alvorlige tilfælde vil betændelsen forårsage gullighvide belægninger på slimhinderne i svælg og hals, som kan give blødninger, når de fjernes, eller belægningerne kan blokere for luftvejene, hvis de river sig løse. Der kan yderligere blive vejrtrækningsbesvær, hvis betændelsen får slimhinderne og kirtlerne på halsen til at hæve op, hvorfor der er risiko for kvælning.

Man kan inddele symptomerne i lokale og generelle:

– Lokale symptomer på difteri: Halssmerter særligt ved synkning, hoste, hæshed og vejrtrækningsbesvær.

– Generelle symptomer på difteri: feber, slaphed og træthed.

Senere i sygdomsforløbet kan giftstoffet, der er blevet dannet af difteribakterien, påvirke hjertet og nerverne, hvilket kan føre til hjerterytmeforstyrrelser med risiko for hjertestop og lammelser i kroppen. Giftstoffet kan også forårsage nyreskader.

Hvordan stilles diagnosen difteri?

Først og fremmest stilles diagnosen difteri ud fra sygdommens typiske symptomer. Derudover kan lægen tage prøver og podninger fra halsen, som dyrkes og undersøges for difteribakterier. Det er dog vigtigt, at man ikke venter på dyrkningssvaret, før man påbegynder behandlingen, hvis der er mistanke om difteri ud fra symptomerne. Det skyldes, at behandlingen skal påbegyndes hurtigst muligt. Da difteri er en alvorlig sygdom, skal difteritilfælde i Danmark anmeldes til bl.a. Statens Serum Institut, så man kan ”overvåge” sygdommen.

Kan man blive behandlet for difteri?

Man kan godt blive behandlet for difteri, men det er vigtigt, at behandlingen påbegyndes straks. Overordnet består behandlingen af antibiotika som gives for at dræbe difteribakterien og et antitoksin, som neutraliserer det giftstof som difteribakterien har dannet.

Hvad kan man selv gøre for at undgå smitte?

Vaccination har vist sig at være den mest effektive måde at forebygge difteri på. Difterivaccinationen er en del af det danske børnevaccinationsprogram og gives efterfølgende hvert 10. år sammen med stivkrampevaccinationen.

Hvad er fremtidsudsigterne efter smitte med difteri?

Difteri kan være en livsfarlig sygdom, hvis behandlingen ikke påbegyndes straks. Ved tidlig behandling helbredes næsten alle patienter. I fattige lande er dødeligheden høj, hvor op mod 30-40 % dør af difteri. Dog forholder det sig anderledes i de vestlige lande, hvor dødeligheden er omkring 5-10 %. Dødeligheden i de vestlige lande skyldes ofte, at difteri er en meget sjælden sygdom, som i starten kan blive forvekslet med andre infektionssygdomme, så behandlingen ikke påbegyndes hurtigt nok til at være helbredende. Med den tidlige behandling kan man undgå kvælningsfare samt undgå, at bakteriens giftstof når at påvirke hjerte, nyrer og nerver. Efter helbredelse for difteri kan der ses senfølger resten af livet, hvilket kan være lammelser i ansigt og i bagerste del af ganen samt hjerterytmeforstyrrelser. Disse senfølger kan kræve medicinsk behandling resten af livet. Man skal være klar over, at det ikke er sikkert, at man er beskyttet mod smitte med difteri, hvis man tidligere har været syg af difteri. Derfor er det vigtigt, at man stadig bliver vaccineret mod difteri efter endt sygdom ligesom alle andre