Hepatitis A er en leverbetændelse forårsaget af det meget modstandsdygtige hepatitis A-virus. Teoretisk set er der risiko for smitte i hele verden, men med særlig stor risiko i lande med dårlige hygiejniske og sanitære forhold på grund af virussets smittevej.

Hvad er smittevejen for hepatitis A?

Hovedsageligt smitter hepatitis A ved indtagelse af mad og drikke, som er blevet forurenet med afføring fra en person smittet med hepatitis A, da virusset befinder sig i afføringen hos syge personer. Under ekstra dårlige hygiejniske forhold kan smitten ske ved direkte kontakt med afføring fra en smittet person på for eksempel forurenede overflader som borde. Dette sker oftest, hvis det er små børn, der er smittet og ikke har en god håndhygiejne. En person syg med hepatitis A er mest smitsom lige før symptomerne som gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot) viser sig. Herefter bliver den syge meget hurtigt mindre smitsom. Når der ca. er gået en uge af sygdomsforløbet, siger man, at personen ikke længere kan smitte andre. Ud over kontakt med afføring kan smitten også ske ved samleje -særligt ved analsex. Derudover kan hepatitis A-virusset også findes i skaldyr som østers og muslinger, der har levet i vand, som er blevet forurenet med kloakvand indeholdende hepatitis A-virusset.

Er hepatitis A farligt at blive smittet med?

Næsten alle bliver helt raske efter smitte med hepatitis A. Det tager omkring fire til otte uger at blive rask. Modsat sygdommen hepatitis B bliver sygdomsforløbet for hepatitis A ikke langvarigt (år) og dermed ikke kronisk. Efter et overstået sygdomsforløb bliver man det, der kaldes for immun over for hepatitis A. Det betyder, at man ikke igen kan få sygdommen. Det skyldes, at kroppen danner antistoffer mod hepatitis A-virusset første gang, man bliver smittet. Disse antistoffer kan herefter angribe hepatitis A-virusset næste gang, man udsættes for dette virus. I meget sjældne tilfælde omkring 1 ud af 1000 kan sygdomsforløbet blive så alvorligt, at der udvikles leversvigt med risiko for at dø af hepatitis A. Dette kaldes for fulminant hepatitis A.

Hvad er symptomerne og tegn på smitte med hepatitis A?

Globalt set er der ca. 1,4 millioner tilfælde årligt, men der er sandsynligvis langt flere, som er smittet med hepatitis A blandt andet, fordi alle ikke oplever at få symptomerne. Hvis man udvikler symptomerne på sygdommen, går der omkring to til seks uger fra, at man er blevet smittet til, at symptomerne viser sig. Denne periode kaldes for inkubationstiden. Oftest er hepatitis A-tilfældene milde og selvafgrænsende, hvilket betyder, at sygdommen går over af sig selv. Derudover bliver hepatitis A-sygdomsforløbet ikke langvarigt (år) og kronisk, ligesom sygdomstilfælde med hepatitis B kan blive. Dog kan der i sjældne tilfælde opstå akut leversvigt. De første symptomer, som viser sig, er nedsat appetit, kvalme, opkast, feber og smerter i musklerog led. Herefter kan der ses en gulfarvning af huden, det hvide i øjnene og slimhinderne kaldet gulsot eller ikterus. Yderligere kan der ses en lysfarvning af afføringen og mørkfarvning af urinen. Derefter begynder den smittede hurtigt at få det bedre. Overordnet kan man inddele sygdomsforløbet i tre faser:

Fase 1: I fase 1 oplever den smittede at være udmattet, have manglende appetit, tabe vægt, have smerter i øvre højre del af maven (leverens placering), have diarré og smerter i led og muskler.

Fase 2: Nogle af de smittede vil gå over i fase 2, hvor de vil opleve gulsot/ikterus, som blandt andet er gulfarvning af huden, slimhinderne og det hvide i øjnene. Urinen bliver mørk, og afføringen bliver lys på grund af ophobning af galde i kroppen, fordi leverens funktion til at få udskilt galden er nedsat i sygdomsforløbet.

Fase 3: Fase 1 og fase 2 varer omkring en til tre uger og hører til den akutte fase. Efter disse uger oplever nogle af de smittede at være ekstra trætte og udmattede de næste to til tre måneder. Disse måneder hører til den tredje fase af sygdomsforløbet for hepatitis A.

Det ses altså, at sygdomsforløbet samlet set varer to til tre uger, men kan i sjældne tilfælde vare en til tre måneder. I mange af hepatitis A-tilfældene ses ingen symptomer, hvilket særligt gælder for yngre mennesker. Alder har altså en del at sige, om man udvikler symptomer på hepatitis A eller ej. Det gælder, at de fleste børn under seks år ikke får symptomerne på hepatitis A, hvorimod næsten alle voksne får symptomerne som for eksempel gulfarvningen af blandt andet huden, slimhinderne og det hvide i øjnene (gulsoten). Omkring 70-80 % af smittede voksne udvikler symptomerne, hvorimod kun 10 % af børn under seks år udvikler symptomerne. Små børn har altså et langt mildere forløb af sygdommen. For ældre mennesker gælder det, at sygdommen har et svingende forløb, hvor der kan opstå tilbagefald flere gange i op til et halvt år. Ligeledes øges risikoen for at udvikle akut leversvigt med alderen. Hos voksne kan hepatitis A og dets symptomer endda blive så alvorlige, at sygdommen blandt voksne ofte medfører indlæggelse på et sygehus. Et af de store problemer ved små børn, der er smittet med hepatitis A, men som virker raske uden symptomer, er, at de stadig kan smitte andre med hepatitis A. På den måde bliver de en slags skjult smittekilde.

Hvordan stilles diagnosen hepatitis A?

Mistanken om smitte med hepatitis A sker ud fra de typiske symptomer på hepatitis A, rejsehistorie og sygdomsforløbet. For at bekræfte diagnosen helt, skal der blodprøver til. I blodprøverne kan man finde antistoffer mod hepatitis A-virusset, hvis man er smittet. Derudover kan man også finde selve virusset i afføringen ved en smittet person. Blodprøverne kan også vise de såkaldte levertal, som siger noget om, hvor påvirket leveren er af sygdommen.

Hvad kan man gøre for at undgå smitte med hepatitis A, og hvordan behandles man for hepatitis A?

Oftest gælder det, at smitterisikoen for hepatitis A øges i takt med, at de hygiejniske forhold bliver dårligere. Derfor er god hygiejne en af de bedste måder, hvorpå man kan mindske smitterisikoen. Det anbefales blandt andet, at man vasker og skræller frugter og grøntsager, når man opholder sig i lande med ringe hygiejniske forhold. Ud over udlandsophold skal man også være særlig opmærksom på smitte, hvis en person tæt på en som for eksempel familiemedlem eller samlever bliver syge med hepatitis A. Her er det blandt andet vigtigt med god håndvask efter toiletbesøg, og at den syge anvender sit eget håndklæde. Foruden god hygiejne er vaccination en af de bedste måder, hvorpå man kan undgå smitte. Man kan vaccineres alene mod hepatitis A eller få en kombinationsvaccine kaldt Twinrix®, der beskytter mod både hepatitis A og B. Vaccinationen gives også, hvis der er mistanke om, at man er blevet smittet med hepatitis A for eksempel, hvis et familiemedlem eller samlever har fået diagnosticeret hepatitis A.

Der findes ingen specifik behandling af hepatitis A. Derfor er behandlingens formål at mildne symptomerne, forkorte sygdomsforløbet og undgå smitte af andre. Heldigvis sker det næsten altid, at betændelsen i leveren forsvinder uden en aktiv behandling og dermed går over af sig selv. For at hjælpe kroppen bedst muligt med at nedbryde virusset, bør man hvile sig, spise sundt og undgå alkohol og medicin f.eks. Panodiler, som påvirker leveren. Det skyldes, at leverens funktion er nedsat under sygdomsforløbet. I alvorlige tilfælde kan det blive nødvendigt at blive indlagt og observeret tæt på et sygehus. Det er vigtigt, at hvis man arbejder i fødevareindustrien eller på anden måde har at gøre med mad, som andre skal indtage, at man sygemelder sig, så man ikke risikerer at smitte andre.