Hvad er hepatitis A?

Hepatitis A, også kaldet smitsom leverbetændelse type A, er en infektion i leveren forårsaget af hepatitis A-virusset. Det er en af de hyppigste infektionssygdomme i verden med særlig stor udbredelse i områder med dårlige sanitære og hygiejniske forhold som Asien, Afrika og Sydamerika, men er også relativt hyppigt forekommende i Østeuropa. I Danmark er der set flere udbrud med hepatitis A senest i 2012-13, hvor der var et stort nordisk udbrud efter import af forurenede frosne bær. På verdensplan er der omkring 1,4 millioner smittetilfælde af hepatitis A hvert år. Ved smitte angriber virusset leveren og påvirker leverens funktion. Dette er en midlertidig tilstand, og hepatitis A giver modsat hepatitis B aldrig langvarig påvirkning af leveren, hvilket er hovedforskellen på dem.

Hvor er der risiko for smitte med hepatitis A?

I princippet er der risiko for smitte med hepatitis A i hele verden. Dog er smitterisikoen særlig lav i Nordeuropa, Nordamerika og Australien. Modsat er smitterisikoen størst i udviklingslandene i Afrika, Sydamerika og Asien og særligt i områder, hvor hygiejnen er dårlig. Eftersom de sanitære og hygiejniske forhold er gode i Danmark, har de danskere, som er blevet smittet med hepatitis A, oftest erhvervet sig sygdommen i forbindelse med udlandsrejser eller ved direkte kontakt med en person, som er smittet med hepatitis A som for eksempel en fra familien.

Hvordan smitter hepatitis A?

Hepatitis A smitter hovedsageligt gennem forurenede føde- og drikkevarer. Virus findes i blod og afføring hos smittede personer og kan under dårlige hygiejniske forhold, som ses i mange udviklingslande, sprede sig herfra til føde- og drikkevarer. Smitterisikoen er så stor i udlandet, at hvis man rejser til udlandet og ikke er vaccineret mod hepatitis A, så er man i risiko for at blive smittet med hepatitis A også selv, hvis man bor på fine hoteller. Virusset er meget modstandstandsdygtigt og kan overleve længe i både høje og lave temperaturer samt efter brug af flere typer rengøringsmidler. Smitten sker primært ved indtagelse af de forurenede føde- og drikkevarer, men kan i sjældne tilfælde også ske gennem blod f.eks. ved deling af kanylesprøjter eller ved seksuel kontakt – særligt analsex. Folk, som bor under dårlige sanitære og hygiejniske forhold, har generelt en øget risiko for at blive smittet, hvilket ligeledes gælder folk, der bor tæt sammen som for eksempel i flygtningelejre, eller hvis man deler husstand med en smittet person. Det gælder, at hvis man en gang har haft hepatitis A, så er man blevet immun mod sygdommen, hvilket betyder, at man ikke kan smittes med hepatitis A igen. Fordi børn smittet med hepatitis A, som ikke udviser symptomer på sygdommen, stadig kan udskille virusset i afføring i op til seks måneder efter smitte, er det svært helt at udrydde sygdommen. Dette gælder særligt i udviklingslandene.

Hvad er symptomerne på hepatitis A?

15-50 dage efter smitte opstår symptomerne på hepatitis A. Tiden, fra man er smittet til, at symptomerne viser sig, kaldes for inkubationstiden. Generelt har sygdommen et fredeligt forløb, og det er langt fra sikkert, at man mærker noget til det, hvorfor sygdommen i nogle tilfælde først konstateres i blodprøver, der viser tegn på en nuværende eller tidligere og dermed overstået hepatitis A-infektion. 70-80 % af voksne udvikler symptomerne, mens kun omkring 30 % af børn under 6 år mærker noget. De første symptomer på sygdommen er typisk træthed, appetitløshed, diarré, mave- og ledsmerter. Nogle udvikler desuden gulfarvning af huden (gulsot), lys afføring og mørk urin på grund af ophobet galde i kroppen. Disse symptomer forsvinder normalt efter 1-3 måneder. I sjældne tilfælde kan man udvikle leversvigt og død. Alder spiller en vigtig rolle for, hvor alvorlig sygdomsforløbet bliver. Omkring 70 % af de smittede voksne vil udvise symptomer, hvor det kun vil være omkring 30 % hos smittede børn under 6 år. Derudover er symptomerne hos børn også ofte uspecifikke, forkølelsesagtige, og de udvikler sjældent gulsot.

Om vaccination mod hepatitis A

Vaccination er en af de bedste og mest sikre måder, hvorpå man kan beskytte sig mod smitte med hepatitis A. To hepatitis A-vaccinationer med seks måneders mellemrum giver en beskyttelse på 100 % i mindst 30 år. Efter første vaccination er man 100 % beskyttet i 12 måneder, hvorefter det er nødvendigt at få anden vaccination også kaldet booster-vaccine for at opnå 100 % beskyttelsen i de mindst 30 år. Der er to godkendte hepatitis A-vacciner kaldet Havrix® og Vaqta®. Hvis vaccinationsprogrammet opstartes med Havrix®, kan det godt afsluttes med Vaqta® og omvendt. Begge indeholder en inaktiveret form af hepatitis A-virusset. Man anbefaler at blive vaccineret mod hepatitis A mindst to uger før afrejse, men der er dog mulighed for at give vaccinen lige inden afrejse og stadig opnå beskyttelse på sin rejse. Det er primært personer, som rejser til lande med risiko for hepatitis A og/eller er udsat for smitte via sit arbejde, som anbefales at blive vaccineret. Vaccinationen kan gives fra et årsalderen, hvor børn fra 1-15 år følger det samme vaccinationsprogram som for voksne, men modtager den halve dosis. Gravide og ammende kan også benytte vaccinationen, men det anbefales, at man gør vaccinatøren på apoteket opmærksom på sin situation, så vaccinatøren kan foretage en risikovurdering først. Efter endt vaccination kan der ses bivirkninger. De er typisk meget milde, og de hyppigste er ømhed, hævelse og rødme ved indstiksstedet, træthed og hovedpine. Man kan også opleve almen utilpashed og feber. Bivirkningerne er sjældnest hos børn og efter booster-vaccinationen. Man kan også blive vaccineret mod hepatitis A samtidig med, at man bliver vaccineret mod hepatitis B ved en kombineret vaccination kaldet Twinrix®, som skal gives over tre gange. Twinrix® kan gives efter to forskellige vaccinationsprogrammer: Et standardprogram og et fremrykket program. Hvis du er medlem af ”Sygeforsikringen Danmark” kan du få dækket 50 % af dine udgifter til rejsevaccinationer.

Hvordan stiller man diagnosen hepatitis A?

Ud fra de typiske symptomer på hepatitis A, sygehistorie og information om udlandsophold kan hepatitis A mistænkes. Diagnosen bekræftes ud fra blodprøver, hvori man kan påvise antistoffer mod hepatitis A ved smitte. Sværhedsgraden af sygdommen kan bestemmes ud fra de såkaldte levertal, som man også kan se i blodprøven. Levertallene siger blandt andet noget om, hvor meget leveren er påvirket af virusset.

Er hepatitis A farligt og kan man dø af sygdommen?

Generelt er der rigtig god mulighed for helbredelse for hepatitis A efter smitte. Det er meget sjældent, at nogen bliver langvarigt (flere år) syge, og næsten alle bliver helt helbredt. Hepatitis A bliver ikke kronisk, og man bliver heller ikke bærer af sygdommen, så man i flere år kan gå rundt og smitte andre uden selv at være syg. Hvis man først har haft hepatitis A, bliver man immun overfor sygdommen. Det betyder, at man aldrig kan blive smittet med eller syg af hepatitis A mere end en gang. I meget sjældne tilfælde omkring 1 % kan sygdommen få et alvorligt sygdomsforløb med leversvigt og derved en øget risiko for at dø. Dette kaldes for fulminant hepatitis og sker primært kun for personer, der allerede er alvorligt syge. Normalt varer den akutte fase af sygdomsforløbet 1-3 uger. I perioden, hvor man kommer sig efter sygdommen, opleves slaphed og træthed, som kan vare i 2-3 måneder. Man skal huske på, at når gulfarvningen af huden (gulsoten) har vist sig, så er man i bedring. Nogle kan være heldige slet ikke at mærke noget til sygdommen. Efter fire til otte uger er langt de fleste blevet helt raske efter smitte.

Kan man blive behandlet for hepatitis A ved smitte?

Der findes ikke en specifik behandling af hepatitis A, og de fleste har et mildt forløb med få symptomer uden behov for lægehjælp. Ved smitte bør man undgå alkohol og medicin som for eksempel Panodil, som påvirker leveren, da leverfunktionen er nedsat i sygdomsperioden. Det man kan gøre ved smitte er at forsøge at forhindre sygdommen i at udvikle sig, mildne symptomerne og undgå smitte af andre. Heldigvis er hepatitis A selvbegrænsende, som betyder, at virusinfektionen kan gå over af sig selv uden nogen behandling, da ens immunforsvar selv kan nedkæmpe hepatitis A-virusset. Det, som man selv kan gøre, er at styrke sit immunforsvar ved blandt andet hvile og sund kost.