Stivkrampe – hvorhenne findes stivkrampe?
Stivkrampe er en sygdom, som kan give alvorlige og voldsomme kramper i kroppens muskler. Kramperne skyldes påvirkningen fra et giftstof dannet af stivkrampebakterien, Clostridium tetani. Bakterien er meget udbredt, hvorfor smitterisikoen er stor, hvis man ikke er beskyttet mod smitte med vaccination.
Hvorhenne findes stivkrampebakterien?
Selve stivkrampebakterien findes i jorden over hele verden og i afføringen fra dyr. Da bakterien er så udbredt, kan det ikke lade sig gøre at udrydde den. Det er en meget modstandsdygtig bakterie, fordi den i jorden findes som en inaktiv form kaldet ”sporer”, der både kan modstå varme og udtørring. Disse sporer kan blive aktiveret efter mange år, hvis de kommer til at befinde sig i det ”rigtige” miljø, som skal være varmt og iltfrit. Sådan et miljø findes typisk i det døde væv i sår og rifter. Derfor bliver sporerne aktiveret, når sår og rifter bliver forurenet med bakterien. De aktive bakterier begynder at danne et giftstof, som er årsagen til kramperne, der opstår ved stivkrampe.
Forekomsten af stivkrampe i Danmark
Gennem de sidste mange år er forekomsten af stivkrampe faldet meget i Danmark. Det helt store fald skete, da stivkrampevaccinationen blev en del af det danske børnevaccinationsprogram i 1949. I dag diagnosticeres der i gennemsnit 0-2 tilfælde af stivkrampetilfælde om året i Danmark, hvor det oftest er personer fra den ældre del af den danske befolkning, som bliver ramt, fordi de ikke har fulgt det danske børnevaccinationsprogram. Stivkrampe er dog langt hyppigere i fattige lande, fordi færre bliver vaccineret mod stivkrampe, og at hygiejnen ofte er dårligere. Særligt går den manglende vaccination ud over de nyfødte, fordi de ikke har kunnet modtage beskyttende antistoffer mod stivkrampe fra en vaccineret mor under graviditeten. På den måde er de særligt modtagelige for stivkrampebakterien og dermed smitte via navlestrengen under fødslen.
Hvordan smitter stivkrampe?
Selve stivkrampebakterien kan ikke trænge igennem intakt hud, hvorfor der skal være en defekt i huden som sår eller rifter, før bakterien kan trænge ind i kroppen. Smitten sker ved, at sår og rifter bliver forurenet med jord og snavs, hvori bakterien lever. Da bakterien nu befinder sig i sit optimale miljø, vil den blive aktiv og begynde at danne sit giftstof, som giver de karakteristiske kramper ved stivkrampe.
Hvordan kan man beskytte sig mod stivkrampe?
Den allervigtigste og bedste måde at beskytte sig mod stivkrampe er med vaccination. Vaccinationen er, som tidligere skrevet, blevet en del af det danske børnevaccinationsprogram. Efter at have fulgt dette vaccinationsprogram, skal man huske at få fornyet sin stivkrampevaccine hvert 10. år for stadig at være fuldt beskyttet mod stivkrampe. Ud over vaccination kan man beskytte sig mod stivkrampe ved hjælp af god hygiejne, hvilket særligt gælder for sår og rifter, som bør vaskes grundigt med vand og sæbe.