Hepatitis A er en leverbetændelse forårsaget af et virus. Infektionen er altid akut og bliver aldrig kronisk, som hepatitis B derimod kan blive. Der ses ca. 30-40 nye hepatitis A-tilfælde om året i Danmark. Hepatitis A-virusset er meget modstandsdygtigt og kræver blandt andet temperaturer på højere end 85 °C for at blive dræbt. Derfor kan virusset overleve uden for kroppen på for eksempel hænderne i op til en uge. Hepatitis A-virusset kan overleve i længere tid i forurenet salt- og ferskvand, og kan klare nedfrysninger, rengøringsmidler og syrer. Smitten sker primært via føde- og drikkevarer, som er blevet forurenet med hepatitis A-virusset. Forureningen kan være sket ved, at afføring fra en smittet person er kommet i kontakt med mad- og drikkevarer, hvorfor smitterisikoen er ekstra stor i de lande i verden, hvor der er dårlige hygiejniske og sanitære forhold. Fra man bliver smittet til, at symptomerne på hepatitis A viser sig, går der i gennemsnit 28 dage. Denne periode kaldes for inkubationstiden.

Hvad er symptomerne på hepatitis A?

Efter smitte med hepatitis A er de første symptomer typisk nedsat appetit, kvalme, feber og smerter i muskler og led. Sygdomsforløbet for hepatitis A kan inddeles i tre faser, hvor alle ikke nødvendigvis oplever alle tre faser:

Fase 1 : I første fase oplever den smittede de første symptomer på sygdommen som træthed, nedsat appetit, vægttab, smerter i øvre højre del af maven (leverens placering i maven), diarré og smerter i led og muskler.

Fase 2: For nogle personer vil sygdommen fortsætte til fase 2, hvor de vil opleve at få gulfarvning af det hvide i øjnene og huden (gulsot). Afføringen vil blive lys, og urinen vil modsat blive mørk.

Fase 3: De første to faser hører under den akutte del af sygdommen, som primært varer omkring 1-3 uger. Efter disse to faser, kan den smittede risikere at opleve øget træthed i 2-3 måneder, som er den sidste og tredje fase af sygdommen.

Eftersom hepatitis A er en akut infektion i leveren, ses det oftest, at den syge hurtigt får det meget bedre med et sygdomsforløb på omkring to til tre uger. Dog kan sygdommen i sjældnere tilfælde vare en til to måneder.

Hvordan stilles diagnosen hepatitis A?

Hepatitis betyder leverbetændelse, og der findes mange årsager til at få betændelse i leveren. En af årsagerne er hepatitis A-virusset. Eftersom, der findes mange årsager til leverbetændelse, er det vigtigt, at man finder frem til den rigtige årsag, så man kan få den rigtige behandling og derved blive rask. Først og fremmest er det symptomer, som tyder på hepatitis A, sygehistorien og rejsebeskrivelsen, som vækker mistanke om smitte med hepatitis A. Dog skal der blodprøver til for at bekræfte og derved diagnosticere hepatitis A. I blodprøverne kan man blandt andet se antistoffer mod hepatitis A-virusset, hvis man er smittet. Der findes forskellige typer af antistoffer, hvorudfra man blandt andet kan se, om der er tale om en akut hepatitis A-infektion eller en overstået hepatitis A-infektion. Udover antistofferne kan man også se levertallene, som fortæller noget om, hvor meget leveren er påvirket af betændelsen, og dermed sværhedsgraden af sygdommen. Udover blod kan virus også påvises i afføringen hos en smittet person. Eftersom der kun findes en type af hepatitis A-virusset, bliver man immun, efter en overstået hepatitis A-infektion. Det betyder, at man kun kan få sygdommen en gang, fordi man første gang efter smitte danner antistoffer mod hepatitis A-virusset. Disse kan nedkæmpe virusset, hvis man bliver smittet igen.

Hvad kan man selv gøre for at undgå smitte med hepatitis A?

Eftersom hepatitis A primært smitter ved indtagelse af forurenet føde- og drikkevarer, er god hygiejne en vigtig måde, hvorpå man kan mindske smitterisikoen. Derfor anbefales det, at man vasker og/eller skræller frugter og grøntsager på ferier i lande med dårlige hygiejniske og sanitære forhold. Man bør også være påpasselig med at spise skaldyr, som kommer fra havvand, der kan være forurenet med afføring fra mennesker. Man skal være særlig opmærksom, hvis man enten bor eller omgås tæt med en person, som er smittet med hepatitis A. Her anbefales det at være ekstra opmærksom på håndvask efter toiletbesøg og god hygiejne under madlavning. Derudover bør de personer, som befinder sig tæt på den smittede, blive vaccineret mod hepatitis A eller modtage immunglobuliner, som er antistoffer, der i en periode, kan hjælpe immunforsvaret med at beskytte mod sygdommen hepatitis A. Vaccination er altså en anden og meget effektiv måde at beskytte sig mod hepatitis A med. Man kan enten blive vaccineret mod hepatitis A alene eller få en kombinationsvaccination, der beskytter mod både hepatitis A og B samtidigt.

Hvis man er uheldig at være blevet smittet med hepatitis A, er det vigtigt, at man holder sig i ro, så længe, der stadig er betændelse i leveren. Man bør samtidig undgå alkohol og medicin for eksempel Panodiler, der påvirker leveren, fordi leverens funktion er nedsat under sygdomsperioden.

Kan man blive behandlet for hepatitis A efter smitte?

Ind til videre findes der ingen specifik medicinsk behandling af hepatitis A Dog har det vist sig, at immunglobuliner og vaccination udover at forebygge smitte med hepatitis A også kan gøre et sygdomsforløb mildere, hvis man ikke har fået symptomerne på hepatitis A endnu. Derfor anbefales vaccination og immunglobuliner til familiemedlemmer og andre tæt på en smittet person, da der er stor risiko for, at de allerede er blevet smittet, selvom de ikke har symptomer på hepatitis A endnu. Eftersom, der ikke findes en specifik behandling af hepatitis A, er formålet med behandlingen at forebygge sygdommen, lette symptomerne og hindre spredning af hepatitis A-virusset til andre.