Hvorhenne er der risiko for smitte med hepatitis A?

Hepatitis A er en betændelsestilstand i leveren forårsaget af et meget smitsomt virus. Smitten sker primært ved indtagelse af mad og drikke, som er blevet forurenet med virusset. Denne forurening sker blandt andet ved, at afføring fra en smittet person er kommet i kontakt med føde- og drikkevarer, hvorfor smitterisikoen er øget i lande med dårlige hygiejniske og sanitære forhold.

 

Hvor er der risiko for at blive smittet med hepatitis A?

Overalt i verden er der risiko for smitte med hepatitis A, men eftersom smitten ofte sker på grund af dårlige hygiejniske forhold, er smitterisikoen øget i lande med ringe sanitære og hygiejniske forhold. Det gælder blandt andet Afrika, Sydamerika, Latinamerika og Asien, men risikoen er også øget i Østeuropa. På grund af bedre hygiejniske forhold er smitterisikoen speciel lav i Nordeuropa, Nordamerika og Australien. Årsagen til, at danskere bliver syge af hepatitis A, er oftest, at de er blevet smittet på en rejse til udlandet eller har været i tæt kontakt med en person, som er smittet med hepatitis A som for eksempel et familiemedlem eller en samlever.

 

Hvordan smitter hepatitis A?

Fra man bliver smittet til, at symptomerne viser sig, går der i gennemsnit 28 dage. Denne periode kaldes for inkubationstiden. Det gælder, at hepatitis A-virusset udskilles i afføringen hos smittede personer. Derfor kan virusset overføres med afføringen til mad- og drikkevarer under ringe hygiejniske og sanitære forhold. Ved indtagelse af det forurenede mad og drikke, kan man så smittes med hepatitis A. Derudover kan smitten også ske ved seksuel kontakt med en smittet person. En smittet person har i starten af sygdomsforløbet viruspartikler i både blod og afføring. Selvom hepatitis A hurtigt findes i blodet, smitter hepatitis A sjældent via blod. Man er mest smitsom i det tidsrum, hvor der udskilles store mængder virus med afføringen, hvilket typisk er ca. en uge efter de første symptomer har vist sig, eller når der sker en stigning i levertallene. Smitsomheden falder hurtigt efter at have været på sit højeste og ca. efter en uges sygdom, siger man, at man ikke længere er smitsom.

 

Hvad er symptomerne på hepatitis A?

Hepatitis A-sygdomstilfælde har oftest et kortvarigt og selvbegrænset forløb. Overordnet kan man inddele sygdomsforløbet og symptomerne i tre faser. I første fase ses de første symptomer og tegn på smitte med hepatitis A, som blandt andet er nedsat appetit, kvalme, feber og smerter i muskler og led og smerter i øvre højre del af maven (leverens placering). Herefter vil nogle opleve anden fase af sygdomsforløbet med gulfarvning af hud og det hvide i øjnene (også kaldet gulsot). Afføringen kan også blive lys og urinen mørk. Første og anden fase hører til den akutte del af hepatitis A-sygdomsforløbet og varer omkring 1-3 uger. Herefter kan nogle af de smittede opleve en øget træthed og udmattelse de næste 2-3 måneder, som kaldes for den tredje fase af sygdomsforløbet. Efter første og anden fase oplever den syge oftest hurtigt at få det bedre. Det har vist sig, at symptomerne og selve sygdomsforløbet hænger sammen med alderen på den smittede person. Oftest har børn under 5 år et mildt sygdomsforløb, hvor der sjældent ses symptomer eller gulsot. Modsat udvikler mange flere voksne de genkendelige symptomer på hepatitis A-infektion som for eksempel gulsot. Særligt hos ældre kan sygdommen have et svingende forløb med flere tilbagefald i op til et halvt år.

 

Hvad kan man gøre for at undgå smitte med hepatitis A?

Hepatitis A smitter hyppigst ved indtagelse af mad og drikke, som er blevet forurenet med afføring fra en smitet person. Derfor er god hygiejne vigtigt for at holde smitterisikoen nede. Hvis man opholder sig i lande med dårlige sanitære forhold tilrådes det, at man skræller frugter og grøntsager, før man indtager dem. Ligeledes skal man passe på med at spise skaldyr, der kommer fra havvand, som kan være forurenet med afføring fra mennesker. Hvis man bor sammen med en smittet person, bør man også være ekstra påpasselig omkring smittefare, og det er vigtigt at være ekstra grundig med håndvask efter toiletbesøg og samt have god hygiejne under madlavning. Ud over ovennævnte er vaccination en af de mest sikre måder, hvorpå man kan sikre sig ikke at blive smittet med hepatitis A. Der findes både en vaccination, som kun beskytter mod hepatitis A, men også en vaccination, som beskytter mod både hepatitis A og B kaldet Twinrix®.

 

Hvis man er uheldig at blive smittet med hepatitis A, anbefales det, at man tager det med ro så længe, der er betændelse i leveren. Man bør undgå at indtage alkohol og medicin (for eksempel Panodil®), som påvirker leveren, da leverens funktion er nedsat under betændelsesperioden.

 

Hvordan stilles diagnosen, og hvordan behandles hepatitis A?

En hepatitis A-infektion bliver ofte mistænkt ud fra de velkendte symptomer på hepatitis A, sygdomsforløb og rejsehistorie. Før man endeligt kan stille diagnosen ”hepatitis A”, skal man have taget blodprøver, hvori man blandt andet kan se antistoffer mod hepatitis A-virusset. I blodprøverne kan man også se levertallene, som giver et billede af, hvor påvirket leveren er af sygdommen. I afføring fra en smittet person, kan man også ofte finde hepatitis A-virusset.

 

Efter diagnosticering af hepatitis A, findes der ikke en specifik behandling af sygdommen, hvorfor formålet med behandlingen er at lette symptomerne og undgå smitte af andre. Heldigvis er hepatitis A i de fleste tilfælde en kortvarig infektion, der går over af sig selv. Det gælder, at hvis man har haft sygdommen en gang, bliver man immun overfor den. Det betyder, at man ikke får hepatitis A igen, fordi ens immunforsvar har dannet antistoffer mod hepatitis A-virusset første gang, man blev smittet. Disse antistoffer vil så angribe virusset næste gang, man skulle blive udsat for virusset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *